Med uopnåelige mål vil produktion flytte til udlandet, hvor der er højere klimaaftryk. Det siger formand for LandboSyd, Mogens Dall.

- Hvis man til OL sætter barren for højdespring på tre meter, er det ambitiøst. Men man ved så også, at nogle end ikke tager tilløb, fordi de ved, at ingen kan komme over den højde, lyder meldingen fra LandboSyds formand.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Mogens Dall byder Mogens Jensen velkommen som ny fødevareminister.

- Jeg kender ham som et eftertænksomt og afbalanceret menneske, og så er det jo ingen skade til, at han kan synge. Det har vi jo tradition for i landbruget, siger Mogens Dall.

Også Lea Wermelin bliver budt velkommen som miljøminister, og det samme gælder Roskildes borgmester Joy Mogensen, som kan bringe noget kommunal erfaring ind i kampen for et bedre lovgrundlag for beskyttelse af jorddiger.

Velkommen i virkeligheden

- Vi i LandboSyd vil invitere de nye ministre og byde dem velkommen her til landsdelen og ude i virkeligheden. Det handler om, at vi efterspørger en faglig tilgang til opgaverne, og den håber vi, de vil byde ind med, siger Mogens Dall.

Han er skeptisk over for regeringens planer om indgreb i forhold til økologi, miljø og CO2-regnskab:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Politikerne kan få al den økologi, de vil, men efterspørgsel fra forbrugerne ? også på verdensplan, skal være til stede. Den nye regering skal tænke markedskræfterne ind, siger Mogens Dall og kalder dansk landbrug for et af verdens mest klimavenlige.

- Vi vil gerne samarbejde med regeringen om de grønne målsætninger, men for høje ambitioner får uheldige konsekvenser. Med bindende mål er der risiko at man kommer så langt foran den reelle teknologiske udvikling, at vi ikke kan følge med, siger formanden.