Temaet er for denne artikel er den kommende regering og de temaer i landbruget, som regeringen formentlig kommer til at kigge på.

Resultatet af folketingsvalget grundlovsdag forelå, da denne artikel blev skrevet. Derimod var der ikke ? og muligvis vil der heller ikke, når denne artikel offentliggøres, være ? dannet en ny regering. Alligevel knyttes i artiklen nogle ønsker til den nye regering om dels ikke at foretage ændringer (generationsskifteafgift), dels at forbedre mulighederne for skånsomme og tabsbegrænsende udfasninger i landbrugserhvervet.

Landbrugstoppens forventninger

I Effektivt Landbrug den 7. juni 2019 giver såvel formanden for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, som formanden for L&F, Martin Merrild, udtryk for, at de ser muligheder i det nye politiske landskab. Begge henviser i forskellig grad til ønsket om og behovet for en mere moderne miljøregulering baseret på, at dansk landbrug allerede har de mest miljøbevidste landmænd i verden. Man kan måske nok sætte spørgsmålstegn ved, om disse udtalelser har generel opbakning blandt samtlige eventuelle støttepartier til Socialdemokratiet.

Generationsskifteafgift

En anden af landbrugets udfordringer ? både for grønne og røde landmænd ? er generationsskiftet. Særligt i forhold til grønne landmænd kan den forventelige nye regeringsdannelse vise sig at blive et benspænd for generationsskifter.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den tidligere regering nedsatte i 2016 med snævert flertal bo- og arveafgiften i generationsskiftesituationen fra 15 procent via en nedtrapningsordning til fem procent i 2020, og hvor afgiften aktuelt er seks procent.

Op til valget blev det fra socialdemokratisk side meldt klart ud, at denne afgiftsnedsættelse - skattelettelse - vil blive rullet tilbage ved Socialdemokratiets overtagelse af regeringsmagten. Teknisk set vil det være muligt umiddelbart efter regeringsdannelsen at fremsætte lovforslag, der vil kunne hastebehandles i Folketinget inden Folketingets sommerferie. Det afhænger dog af, hvornår den nye regering dannes, idet Folketinget normalt holder sommerferie inden udgangen af juni. Mit bud ? men jeg har intet konkret at have det i ? er, at et sådant isoleret lovforslag ikke vil blive fremsat, før Folketinget åbner i den nye folketingssamling.

Alt andet lige må den nuværende folketingssammensætning give anledning til, at generationsskiftetanker fremskyndes. Samtidig må det påhvile landbrugets organisationer at søge indflydelse og fagligt argumentere for, at den gældende generationsskifteafgift ikke er udtryk for rigmandsbeskatning, men er et nødvendigt tiltag for at fremme generationsskifter ? ikke kun i landbrugserhvervet, men i særlig grad i landbrugserhvervet som følge af erhvervets traditionelle struktur som drevet i enkeltmandsvirksomhed. Det er blandt andet også på denne baggrund, at seneste artikel i denne klumme relaterede sig til generationsskifter, og der vil hen over sommeren/efteråret blive bragt opfølgende artikler om dette emne.

Fra gård og hjem

I 2011 fik vi i Danmark nye regler om rekonstruktion. Reglerne blev vedtaget med et bredt flertal i Folketinget. Formålet med reglerne var at gøre det lettere for overlevelsesværdige virksomheder at komme igennem en økonomisk krise ved akkordering eller ved at få virksomheden solgt i kombination med en akkord for virksomhedsindehaveren. Reglerne var ikke udarbejdet med tanke på landbruget, men det viste sig hurtigt, at reglerne var som skræddersyede til landbrugserhvervet. Det er imidlertid endnu ikke gået fuldt ud op for alle aktører i kredsen af kreditforeninger, pengeinstitutter, revisorer, økonomikonsulenter og advokater. Det er måske forståeligt nok. Det store folketingsflertal, der vedtog reglerne, overså, at lovgivning uden hensyntagen til skattemæssige konsekvenser sjældent giver et brugbart resultat. Det betyder blandt andet at den maksimale rekonstruktionsperiode er så kort, at skattelovgivningen ofte på forhånd vil være til hinder for, at indledning af rekonstruktionsbehandling overhovedet er muligt, og at særligt beskatningen ved udbetalinger fra andelsselskabers andelshaverkonti ? ofte over en årrække ? er ensbetydende med, at der i en flerårig periode efter landmandens konkurs ikke er mulighed for hverken ved frivillig akkord, tvangsakkord eller gældssanering at få landmandens gæld saneret. En sådan retsstilling er ikke rimelig, hverken for den udfasede landmand eller for (marginal)panthaveren.

EU-direktiv

I EU-regi er der netop vedtaget et direktivforslag, der skal fremme mulighederne for hurtig rekonstruktion af nødlidende virksomheder. Formålet er, at der skal skabes bedre mulighed for, at personer, der er kommet i økonomiske vanskeligheder uden at have handle forretningsmæssigt uforsvarligt, relativt hurtigt skal kunne komme på økonomisk fode igen. Også her er udfordringen, at direktivet ikke vil hjælpe en tøddel på eksempelvis danske nødlidende landmænds situation, medmindre det danske folketing tager sig sammen og får koordineret den insolvensretlige og skatteretlige lovgivning. Det optimale ville være en ændring, både i skatte- og insolvenslovgivningen. Da problemstillingen ikke er af nyere dato, og da politikerne ikke hidtil har vist den tilstrækkelige interesse i udfordringen, og da embedsmændene åbenbart heller ikke har set det påkrævet med en regeltilpasning, er det svært at se, at en ny regering vil ændre på status quo.

I samme forbindelse må man medgive, at det generelt set kan være forståeligt, at lovgivningen primært er baseret på retsstillingen for solvente skatteydere og ikke på insolvente skatteydere. Det bør dog ikke være ensbetydende med, at insolvente skatteydere (herunder tidligere landmænd) prisgives, som tilfældet er efter gældende ret. Ud fra mottoet: Nye koste fejer bedst, fæstner jeg min lid til, at vores nye justitsminister aktiverer Konkursrådet i en regeltilpasningsproces. Konkursrådets formand, professor dr.jur. Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen, har flere gange ? blandt andet i et interview i disse spalter den 13. oktober 2017 ? givet udtryk for, at en regelændring var påkrævet. Fra interviewet med Konkursrådets formand gengives: Vi har nu dels i en betænkning, dels i en udtalelse tilkendegivet, at for at blandt andet reglerne om rekonstruktion skal komme til at virke efter hensigten, er det nødvendigt med en regeltilpasning i forhold til SKAT. Vi har også efterfølgende konstateret, at denne regeltilpasning ikke kun er påkrævet i forhold til rekonstruktionsbehandling, men også i forhold til frivillig akkord og konkurs. Vi kan derfor kun opfordre til, at SKAT tager de nødvendige initiativer - Konkursrådet har dog ingen kompetence til at foretage sig noget aktivt uden en opfordring hertil fra justitsministeren.

Hermed er stafetten videregivet til den nye justitsminister (og de nye fødevare-, erhvervs- og skatteministre).

Hvor der er vilje er der vej

Hvis skatteministeren/"skatteembedsmændene" ikke vil eller kan være behjælpelig med en regelsanering, kan en del af udfordringerne afhjælpes ved to ændringer i konkursloven, dels i forhold til skæringsdag ved rekonstruktionsbehandling, dels i forhold til skæringsdag ved gældssanering i forbindelse med konkurs. I forhold til frivillig akkord kan problemstillingen løses ved en mindre ændring i gældseftergivelsesbekendtgørelsen ? vanskeligere er det ikke.