I et læserbrev sætter chefjurist ved Bl, Nikolaj Schulz, fokus på problematikken ved krabberne, som der bliver flere og flere af langs de danske kyster.

Folk og fæ - fiskere og ja, også forskere fra DTU - kan se, at krabberne vinder frem langs de danske kyster.

Mine børn har det sjovt med at fange dem. Sandheden er dog, at krabberne ikke er velkomne i det omfang, vi ser dem i dag. Inden krabberne lander i legespanden, har de nemlig mæsket sig i ålegræs - og her starter alvoren: Ålegræs er den helt afgørende faglige og juridiske indikator for, om vores kystvande har det godt. Forskere, biologer og mangt en politiker har i snart 30 år tvunget landbrugets gødningsforbrug i knæ, fordi der mangler ålegræs. Det har kostet landmandsfamilier deres levebrød - og svimlende milliardbeløb, der kunne være brugt til skoler og hospitaler.

Nuvel, vi skal kigge fremad. De danske vandplaner er under revision, og forskerne sætter igen lup på det danske vandmiljø - nu kommer krabberne vel på dagsordenen? Næ. Nej. Jeg er med i nogle af de maskinrum, der arbejder med de kommende vandplaner. Det er som om, at ministeriet og videnskaben foretrækker komplicerede sammenhænge, der kan løses bag skrivebordet med Excel-ark og avanceret statistik, hvor der i virkeligheden er brug for fiskenet og konkret handling! Der er foreløbig ingen undersøgelser af krabberne - man foretrækker i stedet mere eksotiske studier af mikroplast, pesticider, biocider og minsandten også stillehavsøsters.

Ovre på den anden side af "dammen" i USA dyrker man ålegræs. Det vokser, det breder sig betydeligt, og det renser vandet. Det er lyksaligt.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

En opfordring herfra til myndigheder og videnskab i Danmark: Jagt krabberne - ikke landmændene!