Som led i jagten på en øget markedsandel for traktorer har Case IH indledt et samarbejde med en række nye forhandlere i det sydlige Sverige, nærmere bestemt i Skåne og det sydlige Halland. De nye forhandlere præsenteres på Borgeby Fältdagar, og for at støtte de nye forhandlere, er det den nordiske importør, som udstiller på den svenske udstilling - sammen med de nye forhandlere.

Der er tale om Ystad Traktor & Maskin, Agrohill Maskin, Rinkaby Maskin, samt Agrizon Maskin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil øge salget

- Vi har for øjeblikket en markedsandel på ti procent, og den ønsker vi at øge. Takket være de nye forhandlere kommer vi tættere på kunderne, og dette vil føre os på rette vej mod øget markedsandel, siger Markus Ågren, forretningschef Case IH Norden og de baltiske lande.

Ud over Case IH vil de nye forhandlere sælge Amazone, Krone og Dal-Bo. Både værkstedspersonale og andet personale har solid kendskab til både Case IH og de øvrige tre mærker.

- Vi får nu et komplet maskineprogram med Case IH, hvor vi både har store traktorer og mejetærskere på op til 40 fod. Vi kan dermed både dække de små og store bedrifter, og sammen med redskaberne, som importeres af Söderberg & Haak betyder, at vi nu bliver en komplet leverandør, siger Joakim Alvarsson, administrerende direktør og sælger hos Agrizon Maskin.