Senest tre år før begyndelsen af hver vandplanperiode skal Miljø- og Fødevareministeriet offentliggøre et arbejdsprogram og en tidsplan for forberedelsen for næste vandplanperiode. Høringen er netop afsluttet.
Det skal understreges, at arbejdsprogrammet ikke angår selve indholdet af vandplanerne, men udgør den praktiske ramme for den proces, der skal føre til nye vandplaner.
Helt overordnet er processen bedre end sidst. Vi har fået en international forsker-evaluering. Fagligheden er til stede - og dermed også dybere end sidst - og processen er involverende. Det betyder desværre ikke, at der altid lyttes til vores synspunkter, men vi får da både små og lidt større sejre.
Begrebet vandanvendelse
En af de vigtige sejre er indenfor juraens verden. Vi har i flere år diskuteret med Miljø- og Fødevareministeriet om det juridiske begreb "vandanvendelse", der stammer fra vandrammedirektivet og har betydning for, hvad der skal underlægges økonomisk konsekvensvurdering. Debatten har hele tiden handlet om, hvorvidt særligt dræn er en del af begrebet "vandanvendelse". I Bæredygtigt Landbrugs retssag om vandplanerne fra Vestre Landsret i marts 2018 blev det langt om længe anerkendt, at dræn er en del af "vandanvendelse". Dette er yderligere blevet bekræftet i pressen og i form af et svar fra ministeren. Det er en vigtig hegnspæl - og arbejdsprogrammet bør derfor markant ændre indhold ift. den økonomiske konsekvensanalyse, idet arbejdsprogrammet endnu ikke afspejler ministeriets indrømmelse.
Kd (lysdæmpning)
Vandets lysdæmpning i fjordene, der i tekniske termer udtrykkes som "Kd", blev udsat for ren knockout i den internationale forsker-evaluering. Kd skal som redskab til målstyring helt fjernes. Har lysdæmpning betydning - ja, men det er jo irrelevant - der er jo så meget, der har betydning (for ålegræssets udbredelse), og Kd overskygges af verificerede interkalibrerede standarder.
Krabber
Når vi nu er ved det - nemlig: Hvad er det egentlig, vi skal opnå? Vi skal opnå "god økologisk tilstand". Hvordan opnår vi det i fjordene? Det gør vi ved, at ålegræsset (og artsfamilien til ålegræs) styrkes og udbredes. Men rigtig meget tyder på, at krabberne er eksploderet ved kysterne, og de mæsker sig bl.a. i nyplantet ålegræs. Heldigvis kigger en forskergruppe på øvrige "marine presfaktorer" (altså andre presfaktorer end særligt nitrat og fosfor). De kigger vel så på krabbeproblemet? Nej, de gør ikke? Ja, I hørte rigtigt, det gør de ikke - og det er selvfølgelig et åbenlyst problem, når både fiskere fra virkeligheden og forskere fra DTU Aqua påpeger, at krabberne er et massivt problem.
Forskerne skal se på krabberne. I USA lykkedes man med at udså ålegræs, der breder sig og i sig selv renser vandet. Tænk engang, hvis vi får reduceret krabberne, og ålegræsset eksploderer, så kan man måske helt undgå reduktioner af bl.a. nitrat! Ja, man har vel lov til at drømme om, at forskerne vil kigge seriøst på en trussel, der spiser selve indikatorarten. Alt andet er jo egentlig useriøst.
IT-redskaber
Borgerne og landbruget skal zoome og klikke ind på hvert enkelt vandløb, når de skal afgive høringssvar, men Miljø- og Fødevareministeriet behøver tilsyneladende ikke lægge høringssvar op på samme strukturerede måde. Miljø- og Fødevareministeriet skal have det let, og borgerne skal åbenlyst have det bøvlet. IT-systemerne skal forbedres, så høringssvar, udtalelser fra vandråd (og mindretalsudtalelser) interaktivt fremgår af GIS-kort, så vi kan zoome ind på hvert enkelt vandløb og se, hvad andre har sagt i samme ombæring. Hvis ikke vi kan få adgang til viden på samme måde som ministeriet, er det igen uhyre svært at håndhæve vores rettigheder.
Der er nok at arbejde med - og vi bliver ved.
