Hvis man bruger forkert værktøj, er det vanskeligt at nå Vandrammedirektivets mål.
Udskydelser af mål om reduktion af kvælstof fra landbruget.
Herom siger Vismændene:
"Danmark er gennem EUs Vandrammedirektiv forpligtet til at sikre en god vandkvalitet. Et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten er landbrugets udledninger af kvælstof, og Folketinget har derfor opsat reduktionsmål herfor. Disse mål er imidlertid blevet udsat i flere omgange, og også implementeringen af de nødvendige tiltag er blevet udskudt."
Kommentar:
Præmissen er forkert. Problemerne skyldes nemlig først og fremmest udledning af dårligt renset fosforholdigt spildevand, der gennem årtier er blevet ignoreret. Dette har via miljømodellerne ført til strengere krav om begrænsninger af landbrugets udledninger af kvælstof. Men det reelle hovedproblem er "lav N:P kloakvand" (afløbsvand med relativt højt fosforindhold).
Landbrugspakken
Herom siger Vismændene:
"Da regeringen i forbindelse med Landbrugspakken fra 2015 udskød indfasningen af en differentieret kvælstofregulering som erstatning af den eksisterende generelle regulering, advarede formandskabet om, at dette vil kunne udskyde opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. De gentagne udskydelser bidrager til at skabe usikkerhed om den fremtidige regulering, hvilket øger risikoen for, at virksomheder og landmænd kommer til at foretage langsigtede investeringer, som fordyrer implementeringen af Vandrammedirektivet".
Kommentar:
Vismændenes advarsel byggede og bygger fortsat på misforståelsen om, at kvælstof er hovedproblemet. Dette er tilbagevist af mangeårig international forskning og er i 2017 endvidere korrigeret kraftigt af en international evaluering med europæiske topforskere.
Desværre er Miljøministeriet og Aarhus Universitet fodslæbende i denne erkendelse.
Udskydelse og samfundsmæssige omkostninger
Herom siger Vismændene:
?Der kan være konkrete områder, hvor omkostningen ved opnåelse af god økologisk tilstand ikke står i forhold til de fordele, det giver. Hvis dette kan dokumenteres gennem cost-benefit analyser, giver Vandrammedirektivet mulighed for, at målsætningen for de berørte vandmiljøer kan nedjusteres. Denne mulighed kan være relevant at bruge, mens en generel udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere. Hvis formålet med udskydelsen er at understøtte landbruget, kan dette gøres mere effektivt og uden negative konsekvenser for miljøet ved brug af andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen?.
Kommentar:
Vismændene peger ganske korrekt på Vandrammedirektivets proportionalitetsprincip om, at omkostningerne ved opnåelse af god økologisk tilstand skal stå i forhold til fordelene, det giver. Men det er ikke rimeligt at anlægge cost-benefit analyser på de forkerte præmisser.
Vismændene er går helt galt i byen, når de anbefaler, at landbruget kan understøttes med "andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen".
Miljøministeriets mangeårige indsats med ensidigt fokus på kvælstof er simpelt hen forkert. Kvælstof er langtfra hovedproblemet, men kun én af en række presfaktorer, hvor de øvrige i årtier har været overset/ignoreret af myndighederne.
Først når indsatsen er rettet for direkte fejl og er justeret ind efter den eksisterende viden, giver det mening at tage proportionalitetsprincip og cost-benefit analyserne i anvendelse.
Men så vil problemerne i høj grad være afhjulpet.
