sonsoreret-indhold

Operationel leasing, topmoderne udstyr og uddannelse af personalet. Det er nogle af de ting, Joachim Moltke har indført på Lystrup og Jomfruens Egede Gods for at fremtidssikre landbruget.

- Vi har fra starten sagt, at vi gerne vil drive landbrug, men at det også skal være en god forretning. Vores faglighed øges konstant, men vi analyserer også alle driftsomkostninger, herunder vores maskiner.

Det fortæller Joachim Moltke, der driver Lystrup og Jomfruens Egede Gods i 6. generation. Siden han overtog ansvaret for godserne i 2014, har hans fokus været at sikre en god bundlinje:

Vi slipper for at bruge tid på at flytte en traktor og en mand til Næstved, hente ham og aflevere ham igen for at få traktoren hjem igen. I stedet kommer de ud til os, låner vores traktorværksted og får tingene fikset. På den måde kan vi bruge vores egne folk til mere værdifulde opgaver end flytninger, som betyder mere på bundlinjen

Joachim Moltke, ejer af Lystrup og Jomfru Egede Gods

- Der er rigtig meget i landbruget, vi ikke har indflydelse på. Eksempelvis kan vi ikke styre afsætningspriserne og vores udbytter, som er de to vigtigste parametre for, hvordan vores forretning går. Netop derfor skal vi have fuldt fokus de steder, hvor vi kan gøre noget. For jo bedre viden, vi har om vores driftsomkostninger, jo bedre kan vi tage velovervejede, strategiske beslutninger, fortæller han.

rich-media-1
På Lystrup og Jomfru Egede Gods er meget af maskinparken relativt ny, fordi man har indgået en femårig leasingaftale med Semler Agro. Det giver flere fordele, bl. a. at traktorerne altid er koblet op på nettet, så Semler Agro kan holde øje med, hvor mange timer de har kørt og tage kontakt, når det er ved at være tid til service.

Øget kvalitet af service

Der gik ikke lang tid, fra Joachim Moltke traf beslutningen om at satse benhårdt på profitabilitet til at Semler Agros løsning med operationel leasing af maskinparken viste sig at være en del af løsningen. Som en del af leasingaftalen skulle service nu udføres af Semler Agros servicemontører, der kom ud på godset - fremfor at traktoren fysisk skulle afleveres hos maskinhandleren:

- I starten var jeg nervøs for, om Semler Agros servicemontører fik en nær nok tilknytning til de traktorer, de servicerede. Om de kunne tage ansvar over for maskinen, når det nu ikke altid var den samme person, der kom ud og servicerede den, fortæller Martin Augustesen, som er driftsleder på Lystrup og Jomfruens Egede Gods. Han uddyber:

- Men vi har faktisk set den omvendte effekt, for når servicemontøren kommer nu, så medbringer de en tjekliste på fire A4-sider på den enkelte traktor. Så vi har faktisk oplevet en øget professionalisering af den service, der udføres, hvor der tidligere godt kunne overses nogle punkter.

Mere tid til vigtige opgaver

Udover at løfte kvaliteten af servicen på deres maskiner, har man på Lystrup og Jomfruens Egede Gods også oplevet, at der er blevet frigjort ressourcer ved at lade servicemontørerne udføre serviceopgaverne fysisk på godset:

- Vi slipper for at bruge tid på at flytte en traktor og en mand til Næstved, hente ham og aflevere ham igen for at få traktoren hjem igen. I stedet kommer de ud til os, låner vores traktorværksted og får tingene fikset. På den måde kan vi bruge vores egne folk til mere værdifulde opgaver end flytninger, som betyder mere på bundlinjen, siger Joachim Moltke.

De få gange, at der har været et akut nedbrud på maskinerne, har Semler Agro ifølge Martin Augustesen også kunne løse problemet hurtigt:

- Det er en fordel, at Semler Agro har overvågning på servicevognene. De har været her hurtigt, og kommunikationen har været god, fordi servicecenteret kan fortælle os, hvor de har den nærmeste servicevogn og hvad ventetiden på den er. Desuden er vores traktorer overvågede og sender automatisk en meddelelse til servicecenteret, hvis de har nedbrud. På den måde kan servicemontøren allerede få en idé om, hvilket problem han skal løse på vej hertil.

Martin Augustesen fremhæver desuden fordelen ved, at han også slipper for at holde styr på, hvornår maskinerne skal serviceres. Med den elektroniske overvågning har Semler Agro nemlig overblikket over maskinerne og deres timetal og sørger selv for at kontakte Martin Augustesen, når det er ved at være tid til service.

rich-media-2
Joachim Moltke driver med kollegaerne omkring 1250 hektar med pasningsaftaler for naboerne.

Adgang fremfor ejerskab

Økonomiske fordele er også en faktor, der har spillet en vigtig rolle i forhold til, at Joachim Moltke og Martin Augustesen valgte modellen med den operationelle leasing fremfor et traditionelt ejerskab:

- Vi regnede oplæggene igennem og nåede frem til, at det ikke nødvendigvis behøvede at være billigere med operationel leasing end at eje udstyret selv. Men vi kiggede meget nøje på, hvad vi havde haft af reparationsudgifter på de gamle traktorer, hvilket gav en betydelig risiko, når timerne løb op. Derfor viste operationel leasing sig at være den bedste løsning, da denne risiko er væk, siger Martin Augustesen.

Derudover har tidsbesparelserne, der følger med den operationelle leasing, også givet gevinster:

- Vi sparer tid med at skulle finde rundt i et væld af listepriser og udstyrslister ved de forskellige producenter og indhente byttepriser ved forhandlerne. Desuden er det smart, at man med operationel leasing kan lave fleksible aftaler, der også gør det muligt at opskalere, hvis vi vil udvide, eller nedskalere, hvis vi går ned i hektarer ved forpagtningsskift. På den måde betaler vi for adgangen til maskiner frem for ejerskabet og den usikkerhed med omkostningerne til reparationer og maskinskift, der følger med, siger Joachim Moltke.

Tidsregistrering betaler sig

Som led i strategien med at fremtidssikre landbruget har nøje tidsregistrering også spillet en vigtig rolle. Ved at have præcis data om tidsforbruget på de forskellige arbejdsopgaver, er det blevet lettere for Joachim Moltke og hans kollegaer at træffe oplyste beslutninger:

- Når vi har årsrapporterne med vores tidsforbrug på hver enkelt maskine, kommer der lynhurtigt grønne, gule og røde lamper op - for pludselig er der måske en maskine, der stikker af i vedligeholdelsesomkostninger. Nu har vi et overblik over tidsforbruget, og netop tiden er et vigtigt faktum i dag, siger han og fortsætter:

- Det har gjort det nemmere at træffe de rigtige beslutninger, fordi vi har et stærkt datagrundlag. Erfaringsgrundlaget udvides hele tiden, og når du kører den operationelle strategi, bliver man automatisk fokuseret på timeforbruget, fordi man får en faktura hver måned. Det giver incitament til at være meget opmærksom på timeforbruget og se på, hvordan man kan optimere yderligere.

rich-media-3
Afgrøderne hos Lystrup og Jomfru Egede Gods består af byg, hvede, raps og frøgræs.

Ny teknologi sikrer effektivitet

På Lystrup og Jomfruens Egede Gods har man specifikt valgt en operationel leasingaftale, som løber over en femårig periode for at sikre, at udstyret er moderne og driften effektiv:

- Maskinerne bliver mere og mere teknisk avancerede. Af den grund bliver ombytningshastigheden også højere, og derfor gav en femårig periode god mening. Så kan det godt være, at man ikke får det allernyeste joystick, men vi får i hvert fald softwaren, der kan håndtere dataudvekslingen, siger Joachim Moltke.

Desuden har det avancerede moderne udstyr en anden fordel:

- Fordi vi har adgang til data, kan vi hjælpe vores traktorførere med at optimere brugen af udstyret. Med John Deere Link har vi både overblikket, og kan samtidig logge på den enkelte traktors skærm og følge med i, hvad der sker. Det er en fordel, når vi fx kører med varierede såsædsmængder, varierede gødningskort, sprøjtekort og udbyttekort, som kan tage tid at lære for nye traktorførere, siger Martin Augustesen og uddyber:

- Det hjælper os til hele tiden at optimere. Planlægningen er også lettere, fordi vi fx kan se, hvor langt vores folk er kommet med at høste og derudfra beregne, hvornår de er færdige. Udover det har de ansatte også adgange til hinandens data, og det giver dem bedre mulighed for at lære af hinanden.

rich-media-4
Jomfru Egede Gods blev ombygget til sin nuværende form i slutningen af 1700-tallet.

Efteruddannelse er afgørende

At investere i topmoderne udstyr er ifølge Joachim Moltke dog ikke nødvendigvis i sig selv en god idé. Det også meget vigtigt, at de ansatte ved, hvordan udstyret skal betjenes for at få det maksimale udbytte. Af den grund er han også glad for Semler Agros efteruddannelsestilbud:

- Semler Agro er begyndt at holde fokusdage, hvor de ikke kun fokuserer på at efteruddanne lederne, men også traktorførerne. På den måde får medarbejderne på tværs af ejendomme mulighed for at møde hinanden og udveksle viden. Det giver vores medarbejdere rigtig meget at være med til sådan et kursus, hvor man kan sparre med andre, der måske har mere erfaring, siger Joachim Moltke.

rich-media-5
Det nuværende slot blev bygget i år 1579, men historien bag Lystrup Gods rækker helt tilbage til år 1403.

Maskinforhandlerens placering mindre relevant

Selvom det har været en lang proces for Joachim Moltke og Martin Augustesen at gøre landbruget profitabelt, og modellen med service væk fra den lokale maskinforhandler har krævet tilvænning, er Joachim Moltke ikke i tvivl om, at det er den rette vej at gå:

- Jeg tror, at vi i fremtiden vil se, at der i højere grad vil være faste leasingaftaler med maskinforhandleren, som løber over en given periode, og som er omfattet af stor fleksibilitet. På den måde tror jeg, at vi i Danmark løbende får opgraderet hele vores maskinpark, så vi kan overholde de miljøkrav, som givetvis vil blive pålagt, siger han og uddyber:

- Vi forventer, at det i fremtiden bliver sværere og sværere at indkøbe standardtraktorer, som man kunne før i tiden, fordi traktorerne mere og mere tilpasses de enkelte forhold og opgaver. Af den grund bliver det afgørende at have en forhandler, der evner at kunne tilpasse standardtraktormodellerne til de enkelte ejendommes behov. Ikke mindst er det vigtigt at forhandleren kan tilbyde erstatningsmaskiner, hvis der skulle opstå større nedbrud. Så er det mindre afgørende, om maskinforhandleren ligger fysisk i nærheden af Lystrup og Jomfruens Egede, så længe det ikke er længere væk, end man kan få en erstatningsmaskine inden for 24 timer - og det får vi opfyldt hos Semler Agro.