Fødevarevirksomheden De 5 Gaarde, som er ejet af Prins Joachim, familien Holch Povlsen, Schackenborg Fonden og lensgreve Bent Wedell, præsenterer for andet år i træk et underskud. Selskabets regnskab viser, at 2018 resulterede i et underskud på 788.777. Et resultat, ledelsen anser som utilfredsstillende. I 2017 lød underskuddet på 428.351 kroner. I 2016 præsenterede virksomheden et beskedent overskud på 70.923 kroner, der dengang var virksomhedens hidtil dårligste resiltat.

De 5 Gaarde er et produktionssamarbejde mellem fem gårde og slotte, som blandt andet sælger økologiske kyllinger, specialøl, og brød i flere af landets supermarkeder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De røde tal på bundlinjen gør ondt på virksomhedens pengetank. Egenkapital er faldet fra 7.135.313 til 6.343.536 kroner. Virksomhedens bruttofortjeneste er faldet med cirka 200.000 kroner fra 1.823.384 kr. i 2017 til 1.659.965 kroner i 2018.

Alligevel ser virksomheden, der i gennemsnit havde fem ansatte i 2018, lyst på fremtiden og forventer et positivt resultat i 2019.

De Fem gårde består af Schackenborg Slot, Frijsenborg Slot, Gyllingnæs Gods, Weddelsborg Gods og Constantinsborg Gods, og virksomheden har hovedsæde i Horsens.