Der er mulighed for at se Christian Eriksen i Champions League-finalen lørdag, og der er ligeledes mulighed for at se Andreas Christensen i den lidt mindre Europa League-finale onsdag. Fælles for begge finaler er, at de lukker den europæiske klubsæson i fodbold.

Men der er faktisk også en tredje spiller i de to finaler, som er helt sikker på at deltage, for det er græs fra danske DLF, der pryder grønsværen på de to finalestadioner, der henholdsvis er Estadio Wanda Metropolitano i Madrid og Olympic Stadium i Baku.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er DLF's absolutte topmodel 4Turf, der er er blevet brugt til oversåning af de to baner. Tidligere har 4Turf som bekendt også været en del af både VM- og EM-slutrunden.

- Det traditionelle planterajgræs har to kromosomer, hvor 4Turf har fire kromosomer. Det giver større frø og dybere rødder, hvilket gør den sværere at slide i stykker. Og så har den en større sukkerbeholdning, så græsset har en større madpakke og vækster derfor hurtigere, siger Stig Oddershede, der er kommunikationschef hos DLF.

Forskellige lande, forskellige sorter

Der er forskellige klimaer i de to lande. På græsset i Madrid har DLF valgt deres Fabian-sort, som er specialist i at undgå græssygdomme og som bedre kan håndtere varmen ved Middelhavet.

- I Madrid havde de lagt rullegræs fra en lokal producent, men det var de noget utilfredse med. Derfor skiftede de til en hybridgræsbane, og der er Fabian-græsset blevet brugt til oversåning, siger Stig Oddershede.

rich-media-2
UEFA har fået masser af kritik for at lægge Europa League-finalen i Azerbaijan på Olympic Stadium. Græsset er dog i optimal stand. Foto: Wikimedia Commons.

Græsset har også en god evne til at klare græssygdomme, hvilket der ofte er i den specielle varme i Sydeuropa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Baku er det i stedet Tetragreen-sorten, der bliver brugt til oversåning sammen med den diploide sort Greenway. Hvor Tetragreen er meget stresstolerant, er Greenway meget tæt og slidstærk.

På banen er der ifølge specialisterne ikke en finger at sætte på kvaliteten, og ifølge det azerbaijanske nyhedsbureau Trend, har eksperterne vurderet banen til at i formidabel stand.

- Tetrastar er blevet valgt på grund af et højere saltindhold og er blevet valgt gennem den tyrkiske distributør Sis, siger Stig Oddershede.

Europa League-finalen spilles onsdag mellem Chelsea og Arsenal. Lørdag spilles Champions League-finalen mellem Liverpool og Tottenham. Alle fire hold er fra England. Senere på sommeren skal kvinderne i gang med deres verdensmesterskab. Turneringen bliver spillet i Frankrig, og her pryder DLF's græs syv ud af ni baner.