Mandag blev Bayer dømt i en sag i San Francisco t til at betale en erstatning på over to milliarder dollar - svarende til godt 13 milliarder kroner - til et par, som hævder, at Roundup er skyld i, at de har fået lymfekræft.

Det skriver DR.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bayer afviser anklagerne og siger, at uafhængige forskere samt årtiers studier af selskabet har vist, at det er sikkert for mennesker at anvende glyfosat og Roundup. I en meddelelse mandag oplyser Bayer, at selskabet er skuffet over dommen, og at det vil appellere den. Det er tredje gang i USA, at Bayer taber en sag om roundup.