Niels Morten Østergård Nielsen ved Billum driver sammen med sønnen Christian et kvægbrug med 500-600 slagtekalve og 250-300 stude til afsætning på et specialiseret slagteri. Dertil driver de planteavl på omkring 150 hektar med dyrkning af majs, korn, græs og læggekartofler til eksport.

Men familien er kommet i en alvorlig klemme, da en del af gårdens jord ligger i Varde Ådal, som har et fredningsforslag hængende over hovedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det drejer sig om et areal på 32 hektar, som spiller en stor rolle i produktionen af stude. Men hele fredningssagen udspiller sig som følge af et naturprojekt kaldet operation Engsnarre.

Fredningsforslaget kommer som følge af, at 20-årige aftaler med lodsejerne, der lægger jord til naturgenopretningsprojektet Operation Engsnarre, begynder at udløbe, og så vil mange af landmændene genoptage driften på engene.

I den 20 år gamle aftale angående projekt Engsnarre står der, at man kan genoptage driften på engene, som den var før man indgik aftalen. Dette ønsker Varde kommune ikke at give tilladelse til, og derfor pådrager de sig et erstatningsansvar overfor de 65 lodsejere. Men Varde kommunes del af kompensationen bliver væsentlig mindre ved en fredning, da staten i så fald vil betale 75 procent af erstatningen til lodsejerne.

Familien Østergård Nielsen var egentlig ikke med i projektet omkring naturgenopretning, men det er de så blevet trukket ind i alligevel.

-Det var frivilligt at gå med , men da vi skulle have harmoniarealer til dyrene valgte vi ikke at detalje i projekt Engsnarre. Nu bliver vi draget ind i det, fordi det areal på 32 hektar kom med i fredningsforslaget og så sad vi i suppedasen.. Vi bruger de 32 hektar til både høslæt og afgræsning hvilket giver en god biodiversitet. Det mener vi er godt for naturen. Det har man gjort her i Varde Ådal i flere hundrede år, men i projektet Engsnarre var afgræsning med kreaturer ikke et krav, siger Niels Morten Østergård Nielsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Næste generation

Det siger sig selv, at en fredning så tæt på bedriften vil give stor usikkerhed om fremtiden. Men for familien står næste generation klar til at gå med i bedriften, da sønnen Christian overvejer at gå med i et I/S-selskab

- Arealerne betyder meget for bedriften og danner grundlag for studeproduktionen. Det betyder meget for, hvordan jeg ser fremtiden, siger Christian Østergård Nielsen, der er femte generation på stedet. Niels Morten tilføjer.

-Vi er uforskyldt havnet i problemstillingen. VI håber, at de vil tage vores areal ud. Vi har en interesse i at hele området ikke bliver fredet. Varde Ådals området er et enestående kulturlandskab som er skabt, passet og plejet af de mennesker der har boet her i området i mange generationer og i respekt for dem er det i bund og grund denne kulturarv vi gerne vil give videre til næste generation.

Da de 32 hektar er en femtedel af bedriftens jord og ikke var en del af projekt Engsnarre er familien meget uforstående overfor hvorfor den skal lide et stort økonomisk tab grundet fredningen, fortæller Niels Morten Østergård, som også har været i kontakt med kreditforeningen, som mente, at han ville få en god kompensation til gengæld, men det er ikke tilfældet.

- Kompensationen er budgetteret til 12 000 kroner per hektar. Det er ingenting. De fratager os brugsretten, og vores sikkerhed forsvinder i den blå luft. jeg snakkede med kreditforeningen, og han var ved at falde ned af stolen, for hvem vil købe noget, som man ikke kan bruge til noget, siger Niels Morten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har igennem længere tid været dialog mellem Varde Kommune og lodsejerne til de 520 hektar, som fredningen omfatter, og der har også været møder mellem parterne, så de to kvægproducenter føler også, at der bliver lyttet til dem, men de er spændte på udfaldet af en eventuel fredningssag.

- Vi skal have fredningsforslaget af bordet, og i stedet skal vi have tid til at finde en løsning. Man regner med en proces på fire år, og i den tid kan alt gå i stå. Hvis det først ender i fredningsnævnet, så er der ingen vej tilbage. Det vil være det værste, siger Niels Morten Østergård Nielsen.