I betragtning af, at Kina er verdens største producent og det land i verden, der spiser mest svinekød, skulle man tro, at alle midler ville blive taget i brug for at bekæmpe sygdommen.

Men det gør myndighederne ikke. Sådan skriver POV International i en artikel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Svinepesten kom til Kina den 3. august 2018, og den første besætning, der fik konstateret den smitsomme virus, var i den nordøstlige provins, Liaoning, tæt på grænsen til Rusland.

Ti måneder senere har samtlige provinser i Kina meldt om udbudt af virussen, som også har bredt sig til nabolande som Mongoliet, Cambodja og Vietnam.

Som følge deraf har Kina indført nye hygiejneregler i staldene, sat større bedrifter i karantæne og begrænset transporterne med svin for at undgå, at sygdommen breder sig yderligere.

Men de nationale krav er kommet alt for sent, og desuden tegner der sig et billede af, at indsatsen, der ikke er særlig effektiv, kun omfatter halvdelen af landets svinebesætninger.

Kina slækker på reglerne

Nyhedsbureauet Reuters skriver om mange udbud, der enten ikke er blevet anmeldt eller ikke er blevet godkendt som afrikansk svinepest. I nogle tilfælde har de lokale myndighed endda helt afvist at lave en test på de syge dyr.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Kina er der forholdsvis klare regler for, hvad der skal ske i tilfælde af sygdomsudbrud på en svinefarm. Når sygdommen er bekræftet, skal alle svin på farmen - og de der findes i en radius af tre kilometer - slås ned og bortskaffes.

Bønderne har som følge deraf ret til en kompensation på 1200 kroner per dyr.

Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden. Der mangler typisk en styrelse, der sikrer, at reglerne også bliver overholdt. Det betyder, at det i nogle tilfælde er svinebønderne, der undlader at informere om sygdomsudbrud, da de tvivler på, at de lokale myndigheder vil kompensere dem for tabet af dyr.

Derfor har nogle svinebønder solgt deres måske inficerede svin - ud fra den betragtning, at så tjener de i det mindste lidt penge. Konsekvensen er, at der er risiko for, at svinepesten spreder sig yderligere.

På den anden side er der også motiver fra de lokale myndigheder om at blokere eller helt undgå at undersøge rapporteringer om svinepest. Det kan nemlig koste dem mange penge i erstatning - og hovedparten af de kinesiske provinser kører i forvejen med røde tal på bundlinjen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor undlader man at undersøge sygdommen.

Konsekvensen kan blive, at omfanget af den afrikanske svinepest kan nå epidemisk størrelse, og Kina står til at miste op mod en tredjedel af sin svineproduktion.