En forurening af Liver Å syd for Hjørring har ført til dannelse af store mængder lammehaler, der er kolonier af bakterier, som bruger åens ilt til skade for flora og fauna.

Forureningen skyldes ifølge TV2 Nord, at ensilagfesaft fra et biogasanlæg er udspredt på en mark ved åen og er løbet i åen i stedet for at sive ned i jorden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hjørring Kommune vil ikke udtale sig om sagen, fordi der ifølge formandnen for Teknik- og Miljøudvalget er en politianmeldelse på vej mod ejeren af biogasanlægget, Daniel Overgaard.

Til TV2 Nord siger Daniel Overgaard, at der i fremtiden ikke udspredes overfladevand fra biogasanlægget.