Danish Crown og andelshaverne har allerede flere arrangementer i kalenderen for 2019, hvor de vil ud for at tale landbrugets sag.

Dettes års madarrangementer bliver med deltagelse fra Danish Crown, men i et mindre omfang, end hvad tilfældet var sidste år, hvor Danish Crown deltog på de fem store dyrskuer, skriver Danish Crown.

- Vi har evalueret på indsatsen sidste år og valgt at prioritere anderledes i år både i forhold til de personer, vi gerne vil i kontakt med, og selvfølgelig også ud fra et økonomisk hensyn. 2018 og dyrskuerne var en positiv oplevelse, men i den efterfølgende evaluering har vi kunnet se, at vi møder mange af de mennesker, som vi i forvejen er i kontakt med, og samtidig så var opbakningen til arrangementerne ikke så stor, så derfor prøver vi noget nyt i år, siger Agnete Poulsen, der er ansvarlig for Brand Activation.

I år vil Danish Crown deltage i Madens Folkemøde på Lolland, som er et nyt initiativ, hvor meningsdannere og politikere med fokus på mad vil være til stede. Derudover vil vognene også være at ?nde på dyrskuet i Roskilde.

- Det er en helt bevidst prioritering, men det betyder ikke, at vi ikke kan blive en del af de øvrige dyrskuer. Det kræver dog, at der er en eller ?ere andelshavere, som vil tage ansvaret for udstillingen på selve pladsen. Vi kommer gerne og stiller vognen op og sponsorerer ?æskesvær til uddeling, men bemandingen skal klares lokalt, siger Agnete Poulsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Udover de arrangementer, som Danish Crown eller andelshaverne selv deltager i, så er der også Åbent Landbrug d. 15. september, hvor andelshavere, der åbner gården for besøgende, kan få hjælp til at skabe rammerne om en god dag, skriver Danish Crown.