Landmænd og organisationer i ni kommuner deltager i projektet om at skabe fauna til gavn for dyrelivet.

Ideen med, at landmænd planter striber af forskellige planter i udkanten af marker, har bredt sig i det midt- og sønderjyske.

Og nu er det tid til, at interesserede landmænd kan melde sig til at få sået frøblandinger, der er til gavn for både dyr og insekter.

Med udspring fra Herning-Ikast Landboforening og med Herning Kommune som sponsor, har ideen nu spredt sig til ni kommuner, der støtter initiativet

Det betød, at der i 2018 blev tilsået, hvad der svarer til en meter bred stribe planter fra Skagen til grænsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Landmænd øger biodiversiteten

Landmændene kan med initiativet øge biodiversiteten i agerlandet.

- Markvildtstiltag som faunastriber, vildtstriber, barjords-striber, insektvolde og lærkepletter giver bedre betingelser for flora og fauna og øger dermed biodiversiteten i agerlandet, siger vildt-rådgiver Rasmus Filsø Løbner fra Sagro.

Det er da heller ikke kun landbruget, der har set ideen med striberne. Seks grønne organisationer er også med i projektet, sammen med mere end 150 landmænd, der allerede har deltaget i projektet.

Det er nu ved at være tid til at melde sig, hvis man er interesseret i at få tilsået ukurante eller vanskeligt dyrkede arealer. Fristen for tilmelding er den 17. april.