En tæt frøgræsmark, hvor græsset har busket sig flot hen over vinteren kan være næsten umuligt at bekæmpe, hvis ikke en tur med sprøjten og glyphosat er muligt.
- Hvis vi skal klare os uden glyphosat i fremtiden, skal vi have gjort os nogle tanker om, hvordan vi kan tage livet af eksempelvis en gammel frøgræsmark som denne, fortæller agronom Martin Büchert Beck, mens han går tværs over en frøgræsmark, der nu skal omlægges - uden brug af glyphosat.
Bag ham kører en fræser på marken med syv kilometer i timen. Det er ikke et helt normalt syn, da der bag fræseren står en stråle af sort og grønt, som kastes ud fra den åbne fræser.
- Det her kan være én af løsningerne på udfordringen, fortæller Martin Büchert Beck og henviser til denne form for en mellemting mellem jordbearbejdning og afpudsning: Fladekompostering.
Skæres i vækstpunktet
Fladekompostering går ud på at afskære den tidligere afgrøde lige i vækstpunktet, og lade afgrøden tørre væk for på den måde af aflive den.
- Hvis det sker på en tør og mild dag, så går der virkelig ikke lang tid inden, man tydeligt kan se resultatet af processen, fortæller Martin Büchert Beck, og forklarer, at man opnår det samme som i en kompost-proces:
- Mikroorganismerne i det grønne materiale vil nedbryde det organiske materiale til blandt andet humus. Ikke nok med, at man får aflivet sin frøgræsmark, man får også opbygget humus-indholdet i jorden, hvilket betyder en langt mere modtagelig jord overfor næringsstoffer.
- Dette gælder naturligvis ikke kun i gamle frøgræsmarker, men metoden er i den grad også egnet i efterafgrøder og lignende.
Denne form for overkørsel skal dog ikke forveksles med decideret jordbearbejdning.
- Vi bruger blot fræseren som en slåmaskine og klipper græsset lige i de øverste to til tre centimeter.
To overkørseler
Fræseren skal være udstyret med vinklede knive med fuld gennemskæring i hele maskinens arbejdsbredde.
- Omdrejningerne skal tilmed være høje og jo større rotordiameter jo bedre, fortæller Martin Büchert Beck.
Han fortæller, at man skal forvente, at der i en frøgræsmark som denne, skal køres to gange med fræseren.
- Klipper man det hele på én gang, har man helt sikkert kørt for dybt med fræseren, og hænger der for meget jord ved græstoppene, så gror de igen, og så har man ikke vundet noget ved arbejdsgangen. Derfor er det også vigtigt, at der ikke hænger særlig meget jord ved de afpudsede græstoppe.
- Når fræseren kører perfekt kastes der både græs og jord op bag fræseren, og da jord er tungere end græs, så vil jorden flade først ned, og græsset lægge sig uden på. Det er helt perfekt, for så kan græsset ligge og udtørre og dermed dø forholdsvis hurtigt.
