Nordeuropas største distributør af landbrugsredskaber, Danish Agro koncernen, offentliggør indgåelsen af et nyt partnerskab med Spearhead Machinery Ltd, skriver Danish Agro i en pressemeddelelse. Det strategiske samarbejde sikrer, at koncernen, der har hovedsæde i Danmark, for fremtiden vil stå bag markedets førende distributør af maskiner til blandt andet afpudsning af græsfrømarker men også pleje af grønne områder i Danmark, Finland, Norge og Sverige.

Det veletablerede Spearhead brand vil i Danmark fremover eksklusivt blive forhandlet via Danish Agros stærke forhandlernetværk, som tæller Almas Agro A/S, Vinderup Maskinforretning A/S, Traktor & Høstspecialisten A/S, A.P. Jørgensen A/S, Ringe Maskinforretning A/S og Røstofte Maskiner A/S, og som totalt set har ti afdelinger i Danmark. Danish Agros forhandlernetværk sælger Claas maskiner som deres førende mærke, og Spearheads sortiment er et godt supplement for mange af Danmarks avlere af græsfrø, som allerede foretrækker kombinationen af Claas og Spearhead.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Sverige vil brandet blive varetaget af Swedish Agro Machinery, i Norge af Norwegian Agro Machinery og i Finland af Hankkija Oy.

Partnerskabet med Danish Agro koncernen sikrer Spearhead en højere grad af eksponering og professionalisme i Skandinavien, som er et område af Europa, hvor mærket tidligere har vist sig enormt populært.

CEO i Danish Agro Machinery Holding, Jens Skifter, er meget tilfreds med de muligheder, der opstår som følge af det nye partnerskab:

- Spearhead er et af de mest respekterede og veletablerede brands på det danske marked og er tidligere blevet markedsført her med stor succes. Vores fornemmelse er, at ved effektivt at markedsføre brandet på tværs af hele vores forhandlernetværk samt i flere lande på en mere effektiv måde end tidligere i Sverige, Norge og Finland, er muligheden for vækst en realistisk ambition.

Salgs- & Marketingdirektør i Spearhead Machinery Ltd, Antony Prince, er enig i dette og er taknemlig for muligheden for at samarbejde med Danish Agro:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Partnerskabet med Danish Agro koncernen giver Spearhead brandet det mest professionelle fundament for fremtidig udvikling i Nordeuropa. Via samarbejdet med koncernen i hele Skandinavien og Finland sikrer vi, at vores omfattende produktportefølje bliver repræsenteret og supporteret på det højest mulige niveau.

Spearhead Machinery Ltd producerer og forhandler Europas største og mest professionelle portefølje af roterende klippeudstyr og er en betydningsfuld pioner inden for håndtering af stubbe.

Ydermere producerer virksomheden også en portefølje af professionelle armklippere og udstyr til klippeudstyr, som allerede er vidt udbredt i Nordeuropa.