Mange ansatte oplever at blive psykisk belastet af deres arbejde. Derfor har vi i Arbejdstilsynet løbende styrket vores tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Senest har vi fået mulighed for at træffe afgørelser om krænkende handlinger, hvis de udgør en helbredsmæssig risiko for de ansatte.
Sådan lyder det i en skrivelse fra Arbejdstilsynet. Hvis man føler sig krænket, er man krænket, lyder den nye politik, som er blevet til i samarbejde med arbejdsmarkedets parter.
Ens grænser er ikke skåret i granit. De rykker sig alt efter, hvor man arbejder.
Arbejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen
Københavns Universitet
Fra og med 15. marts har tilsynet tilsynet kunnet træffe afgørelse om alle typer af krænkende handlinger, der udgør en helbredsmæssig risiko for de ansatte. Tidligere var det kun muligt at skride ind, hvis der var tale om systematisk mobning, herunder seksuel chikane. Der er på den måde ingen nedre tærskel for en krænkende handling, lyder det fra kontorchef i Arbejdstilsynet Sofie Bisbjerg.
- Minimumsgrænsen for, at Arbejdstilsynet vil træffe afgørelse om krænkende handlinger, er, at krænkelserne skal udgøre en risiko for det fysiske eller psykiske helbred, siger hun.
Kvajebajer for død baby
Grænsen er imidlertid flydende, forklarer arbejds- og organisationspsykolog Mille Mortensen, som har arbejdet som konsulent for Arbejdstilsynet på udviklingen af de nye retningslinjer.
Hendes forskning, som ligger til grund for udformningen, er udført blandt læger på Rigshospitalet. Det til trods, har hun også et dilemma fra byggeriet i frisk erindring.
- Jeg har talt med en håndværker, som kom tilbage på arbejde, efter hans kæreste havde født et dødfødt barn. Hans sjak sagde til ham: "At så skyldte han en kvajebajer". Er det groft? spørger Mille Mortensen retorisk:
- Ja, hvis faren til det dødfødte barn synes, det er, så er det. Men hvis det er en del af kulturen på den arbejdsplads - at man er grov i munden, når man udtrykker medfølelse, så er det ikke. Og ens grænser er ikke skåret i granit. De rykker sig alt efter, hvor man arbejder, forklarer hun og understreger, at mens såkaldt "værkstedshumor" skræmmer nogle medarbejdere væk, er det kittet, som sammentømrer andre. Der er forskel fra sjak til sjak.
Store forandringer
Derfor kan man faktisk tale om et paragdimeskifte, mener Mille Mortensen.
- Det er en stor forbedring, at det nu bliver slået fast, at det er oplevelsen af krænkelse, der er central i håndteringen af sagen, og at det er lige meget om de krænkende handlinger er udtryk for ubetænksomhed eller et decideret ønske om at krænke, siger hun.
Det naturlige spørgsmål bliver imidlertid, hvordan Arbejdstilsynet skal håndtere de nye regler. Hvorfra skal ressourcerne komme? Er tilsynets medarbejdere kompetente til at vurdere, om døde babyer er en grov overtrædelse af reglerne eller ej, og har tilsynet overhovedet tid til at se på "Steffens" følelser, når "Martins" fod sidder fast i gyllekanalen?
Det mener tilsynet sagtens, at man kan. De skriver i et skriftligt svar til Maskinbladet, at: "Den nye vejledning for krænkende handlinger skal ses som et ekstra værktøj i Arbejdstilsynets værktøjskasse, som de tilsynsførende allerede er uddannet til at bruge. Psykisk arbejdsmiljø er i forvejen et prioriteret område i Arbejdstilsynet og et vigtigt indsatsområde på mange arbejdspladser i forhold til arbejdsmiljø. Den nye vejledning vil ikke ændre på, at Arbejdstilsynet fortsat prioriterer at føre tilsyn eksempelvis i stalden, siger Sofie Bisbjerg.
