Gør jer selv og jeres arvinger den tjeneste at overveje, hvad der sker, når I dør - og i tide.

I mit virke udarbejder jeg rigtig mange testamenter, og de fleste for personer, der har overvejet situationen og sat sig ind i, hvad der sker, hvis de ikke "gør noget". Desværre ser jeg også jævnligt det uønskede resultat af, at man ikke har fået det arveretlige på plads, og at man udskyder den ubehagelige samtale om døden.

Det er oftest ugifte samlevende, der står med de største problemer, hvis den ene pludselig dør or eksempel i en trafikulykke eller anden ulykke, men også ægtefæller opdager for sent, at et testamente ville have givet et balanceret resultat i forhold til det, der følger af arvelovens regler.

En 2-årig arver

Et grelt eksempel på de ugiftes problem, hvis ulykken sker, var den unge kvinde, hvis samlever blev kørt ihjel på vej på arbejde. De havde et fælles barn på cirka to år og et fritidslandbrug, som den afdøde havde købt, inden de flyttede sammen, og de havde altså intet testamente. Barnet var derfor enearving efter sin far. Et umyndigt barn kan ikke arve fast ejendom, og den efterladte samlever havde ikke økonomi til at købe ejendommen for at bevare bopælen for sig selv og barnet. Barnet skulle have arven udbetalt og i øvrigt indsat i en forvaltningsafdeling i et pengeinstitut, indtil det fylder 18. Så salg af ejendommen, var den eneste mulighed. Med et testamente til fordel for hende, havde situationen været en hel anden. Så skulle barnet kun have modtaget tvangsarv, der er en fjerdedel af det, det skulle have arvet uden testamentet. Og det er selvfølgelig langt nemmere at håndtere for den efterladte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Beskyt arven.

Ægtefæller kan som nævnt også oftest have nytte af et testamente og bør i hvert fald overveje det. Det kan være fordi der er "dine, mine og vore børn", og hvem ønsker man, at arven skal tilfalde i den sidste ende. Eller det kan være for at bestemme, at arven skal være særeje for børnene, så den ikke skal deles i tilfælde af arvingens skilsmisse eller hvis arvingens ægteskab opløses ved at arvingen dør før sin ægtefælle. Det kunne jo være, at arvingens ægtefælle - måske helt uforskyldt - er kommet i økonomisk uføre, og så er de fleste kede af, hvis arven skal ende hos kreditorer, der ikke har noget krav på arvingen. Begrundelsen for at oprette særeje kunne også være, at arvingens ægtefælle har særbørn, som man ikke indirekte ønsker at begunstige. Et ønske om båndlæggelse af arv til børn, kan også være en begrundelse - eller en skæv fordeling af arven mellem flere børn.

Snak mens tid er

Så jeg opfordrer til at tage snakken mens tid er. Jeg bliver af og til kaldt ud til plejehjem og hospice for i hast at få lavet et testamente. Som regel når vi det, men det var nu bedre, at beslutningen blev taget inden, det næsten er for sent og mens der er tid til at gennemtænke alle de muligheder, som et testamente åbner op for.

Fredtidsfuldmagt

Når man har gang i overvejelserne, bør man også gennemtænke den situation, at en af parterne på grund af demens, ulykke med deraf følgende coma, eller af en anden grund kan blive ude af stand til at handle fornuftsmæssigt.

I disse situationer kan den anden ægtefælle eller samlever ikke sælge eller omprioritere fast ejendom, der ejes i sameje. Og der kan ikke hæves på den syges konti uden en forud udstedt fuldmagt. En såkaldt fremtids-fuldmagt retter op på dette. I den kan bestemmes, at den anden skal have fuldmagt til at handle på den syges vegne. Og modsat de hidtil gældende generalfuldmagter træder fremtidsfuldmagten først i kraft, når der bliver behov for det, og det er en lægelig vurdering, om vilkårene for ikrafttræden er indtrådt. En fremtidsfuldmagt er også mere sikker i oprettelsen, idet fuldmagten skal registreres i fremtidsfuldmagtsregisteret og derefter vedkendes hos en notar, som det jo også sker med testamenter.