Det overordnede billede er, at de danske bedrifter inden for alle driftsgrenene generelt er dygtige driftsledere med en i gennemsnit bedre udnyttelse af deres produktionsmuligheder end de tilsvarende producenter i de andre lande. De danske producenter har dog gennemgående signifikant dårligere produktionsmuligheder end bedrifterne i de fleste andre lande, hvor produktionsmulighederne refererer til mulighederne for at transformere omkostninger til indtægter. Dette skyldes et generelt højere omkostningsniveau på de danske bedrifter, der ikke nødvendigvis er modsvaret af tilsvarende højere indtægter.

Det er nogenlunde den overordnede konklusion i en ny rapport fra Københavns Universtet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er forskere fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, som står bag rapporten, som kan læses her.

Forskerne har gennem det sidste år regnet på økonomiske data fra 80.000 forskellige landbrug fra 25 EU-lande.