Landbrugspolitikken i EU fire år frem skal besluttes at det nyvalgte parlament. Pengene er små, så det kan blive et hedt efterår.

Både gode og dårlige begivenheder har stået i kø, og over den imponerende parlamentsbygning i Strasbourgs østlige har frygten for et britisk kollaps hængt som en sort skygge: Brexit.

800 kilometer længere vestpå ? i London - var engelske politikere samlet i parlamentet og sagde nej til premierminister Mays Brexit-løsning og gav EU-parlamentarikerne kuldegysninger.

Tænker på alt andet

Hvad har det med landbrug at gøre? Ingenting og alligevel alt. For den afgørende store reform af EU-landbrugspolitikken var meget langt væk i disse januar-dage i Strasbourg. Politikerne tænkte på alt muligt andet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Godt nok har kommissær Phil Hogan på vegne af EU-Kommissionen sidste år fremlagt et forslag til en ny landbrugspolitik, som skal træde i kraft i 2020. men lige nu og frem til parlamentsvalget 26. maj sker der ikke noget på trods af ? eller måske på grund af ? at landbruget sluger 30 procent af budgettet.

Økonomi afgørende

De europæiske politikere debatterede Europas fremtid og lod landbruget ligge tilbage i den flotte sal tæt ved Rhinen. I København mener Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef i Landbrug & Fødevarer, at der nok ikke sker noget, før budgettet er vedtaget til efteråret:

- De fastsætter ikke landbrugspolitikken før de ved, hvor mange penge, der er til rådighed, og her spiller Brexit en stor rolle. Er englænderne ude, skal der skæres markant i et landbrugsbudget, der i forvejen ser ud til at blive reduceret, siger Niels Lindberg Madsen.

Finder klimaløsninger

I Strasbourg er den danske socialdemokratiske parlamentariker, Christel Schaldemose, enig:

- Der bliver færre penge til landbruget, og får vi en hård Brexit, bliver der endnu færre. Jeg kan få helt ondt i maven ved tanken om, hvad der sker med landbruget og fiskeriet i tilfælde af en hård Brexit, siger Christel Schaldemose.

- Det gælder om at lave en politik, som ikke rammer de dygtige, gode og effektive landbrug, som vi har i Danmark, og som er gode til at omstille sig og finde klimaløsninger. For klimaløsninger bliver et politisk krav til europæiske klima, siger hun.

Kravene skal være ens

Dertil kommer, vi skal undgå re-nationalisering, lyder meldingen fra Christel Schaldemose.

- Det vil gavne dansk landbrug mindst. Der vil ikke være national opbakning til, at støtte landbruget i Danmark, mens andre lander er klar til at gå langt. Kravene skal være ens og gælde for alle. Grundlæggende skal vi sikre, at den europæiske landbrugspolitik ikke skaber en urimelig konkurrencesituation. Fair konkurrence er dansk landbrug, som er godt drevet, bedst stillet med, siger Christel Schaldemose, som også slår fast, at det skal være slut med særbehandling af eksempel de tidligere østeuropæiske lande:

- Den fase har vi været igennem. Nu handler det kort sagt om ens behandling af medlemslandene, siger hun.

Valgkampen venter

Kollegaen Jørn Dohrmann (DF) mener, en løsning tidligst viser sig på den anden side af parlamentsvalget i maj:

- Der er nok flere politikere, som lige skal markere sig med forslag på landbrugsområdet før lukketid, men ellers har mange fokus på, at de snart skal hjem og i valgkamp, siger han.

- Om vi får en mere enkel landbrugspolitik er op til landene selv. Jeg synes faktisk, vi I Danmark ser mange eksempler på, at det hele gøres mere besværligt med overimplementering. Mange tossede tiltag kommer ikke hernede fra, men er danske fænomener, siger Jørn Dohrmann og nævner en aktuel sag om læskure på markerne her ved vintertid.

Han mener, at forslaget om at give støtten til små og mellemstore brug og sætte loft over størrelsen er urimeligt. Det giver ingen mening, at kun landbrug op til 600 hektar kan få støtte.