Nu indleder organisationen et samarbejde med Europabevægelsen, der skal styrke EU-debatten

- Vi kan ikke tage for givet, at vi også fremover kan handle og samarbejde på tværs af landegrænserne i Europa. Det kræver et stærkt fællesskab, lyder det fra Martin Merrild.

Landbrug & Fødevarer tilslutter sig nu initiativet 'Vi Vil Europa', der har til formål at bringe Europapolitikken helt tæt på danskerne.

I alt 25 organisationer og politiske partier på tværs af fløjene en del af arbejdet med at styrke EU-debatten i hele landet.

"Vi Vil Europa" sætter gang i debatter på alt fra produktionsskoler til ældrecentre over hele Danmark. Der tilbydes også undervisning i europæisk politik til landets uddannelser samt studierejser til ældre.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er meget glade for at byde Landbrug & Fødevarer velkommen i Vi Vil Europa. Det er en stærk organisation, der spiller en central rolle i Europa-politikken, og som kan bidrage med en stor faglig ekspertise i vores netværk, siger Stine Bosse, der som formand for Europabevægelsen var med til at sætte gang i initiativet.

Hun understreger, at i en tid med falske nyheder og forvrængede informationer er der brug for alle kræfter for at kunne sikre en stærk og faktabaseret EU-debat.

- Det skal give os danskere de bedste forudsætninger for at deltage i det europæiske demokrati.

Politisk kampplads

Ifølge Martin Merrild er det væsentligste ikke at tale for eller imod EU, men derimod hvilket EU, vi ønsker:

- EU er en politisk kampplads ligesom Folketinget, og danskerne skal selvfølgelig ikke overlade indflydelsen til alle de andre. Vi håber, at flere danskere vil tage ordet og blande sig ? ikke mindst i forbindelse med det kommende valg til Europa-Parlamentet. Derfor er vi gået med i Vi vil Europa, siger Martin Merrild og tilføjer:

- Desuden er det jo lige så legitimt i dag som for 60 år siden at advokere for, at vores forskelligheder i Europa bedst håndteres ved at tale frem for at slås.