HedeDanmark driver en stor del af de danske skovarealer, både private og offentlige. Selskabet går gerne forrest med brugen af nye metoder, og senest har HedeDanmark introduceret et koncept til bæredygtigt genbrug af aske fra varmeværker, der fyrer med flis. Teknologi fra landbruget er med til at skabe en attraktiv løsning.
De flisfyrede varmeværker står med et restprodukt i form af bioaske, som helst skal genanvendes miljøvenligt og til lavest mulige omkostninger, så varmeprisen til fjernvarmekunderne holdes nede. Samtidig risikerer skovejerne på lang sigt at udpine jorden, når både rundtræet og flisen tages ud af cyklussen i skoven.
Det er baggrunden for, at HedeDanmark har introduceret et nyt, bæredygtigt koncept ? "Flisaske til Skov".
Ingen tradition
Tidligere blev asken typisk kørt i deponi eller brugt i støjvolde. Asken indeholder imidlertid næringsstoffer, som er vigtige for skoven, og specielt den magre jord i det vestjyske risikerer at komme i underskud med næringsstoffer på længere sigt.
- Varmeværkerne synes, at det er en superidé, fordi det er en bæredygtig løsning, hvor asken genbruges i en ny cyklus, og som samtidig giver skovejerne en sundere skov, hvor dyrkningsgrundlaget også bevares til de kommende generationer, siger Carsten Mortensen, driftsleder hos HedeDanmark.
Mange skovejere har da også allerede benyttet sig af muligheden. Med en specialudviklet spreder har det vist sig at være en driftsmæssig attraktiv løsning for både skovejere og HedeDanmark, uddyber Carsten Mortensen.
Specialbygget spreder
Løsningen blev en specialbygget spreder fra Bredal i Vejle. Det er egentlig en K 85 kalk- og gødningsspreder, som oprindeligt er udviklet til landbruget, men den er videreudviklet og kan monteres på en af HedeDanmarks skovmaskiner.
- "Flisaske til skov"-sprederen har i praksis en kapacitet på 2-3 hektar i timen, inklusive læsning og transport mellem askestak og skov, og det må siges at være en fin produktivitet, siger Carsten Mortensen.
Den modulære opbygning betyder, at den kan monteres før og afmonteres efter den årlige kampagneperiode, hvor der spredes aske. Holderen bagpå til skovlen er specialfremstillet i henhold til HedeDanmarks specifikationer. Spredeværket er specielt udviklet med skråtstillede spredetallerkner, der sikrer en spredebredde på op til 20 meter i skoven.
Selve udspredningen er gjort meget enkel. Når asken er læsset i sprederen med skovlen, der er monteret på skovmaskinen, indtaster føreren vægtfylde og antal tons aske, der skal spredes per hektar, samt spredebredden. Typisk er der 15-20 meter mellem sporene i skoven, og de kan fint dækkes, da sprederen har en maksimal spredebredde på op til 20 meter.
Askesprederen er oprindeligt udviklet til det svenske og finske marked, hvor man gennem en årrække har genbrugt asken fra varmeværkerne.
Skånsom spredning
Bredal-sprederen er robust opbygget med et transportbånd, der sørger for en konstant tilførsel af aske, så asken kan fordeles præcist på det ønskede areal. HedeDanmarks forsøg har vist, at asken spredes pænt ud over skovbunden, også selv om træer står i vejen. Et godt resultat forudsætter dog, at skoven er blevet tyndet.
- Doseringen er på 3 tons aske per hektar, og her sørger Bredal-sprederen for, at det sker temmelig præcist, siger Carsten Mortensen.
- Vi har arbejdet en del med at udvikle og optimere spredersektionen, så tildelingen af asken er pænt jævn, siger Jacob Bangsgaard fra Bredal A/S i Vejle.
Inden udbringningen bliver asken soldet, så alle klumper er fjernet. Det sker dels for at sikre en jævn spredning og dels for at skåne træerne.
Komplet løsning
HedeDanmark leverer en komplet løsning til skovejerne, hvor alt det praktiske og kontakten til myndigheder er inkluderet ? skovejerne skal blot udpege den ønskede skov. Blandt kunderne er der skovejere fra femt hektar til mere end 1000 hektar. Myndighederne tillader, at der spredes tre tons aske per hektar, og det må ske tre gange i løbet af 75 år.
Hos HedeDanmark lægger de meget vægt på, at det faglige grundlag skal være i orden, og det er også baggrunden for deres tætte samarbejde med Københavns Universitet. Her forsker de blandt andet i den langsigtede og positive effekt, som tilførslen af aske kan have på skoven.
