SIMA: Det er ikke hver dag verden ser en ny traktorproducent, og når det en gang imellem sker, er det sjælden at virksomheden præsenterer en hel serie af traktorer. Men på Sima er de besøgende vidende til en verdenspremiere, hvor YTO Group producerer en nu serie af traktorer i effektintervallet 110-146 hestekræfter.

YTO Group er grundlagt i 1955 og er i dag en leden producent af landbrugsmaskiner i Kina, hvor virksomheden blandt andet producerer traktorer og mejetærskere. Traktorerne på Sima stammer imidlertid ikke fra Kina, men er udviklet og produceret i Frankrig, hvor YTO Group også producerer transmissioner og minigravere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce
rich-media-2
Marketingschef Frédéric Widiez foran en af de fire traktorer i modelserien fra Mancel, der omfatter traktorer i intervallet 110 -145 hestekræfter. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

- Udviklingen af de nye traktormodeller er sket omkring transmissionen, som vi selv producerer. Motorerne leveres af FPT, og i samtlige modeller anvender vi en firecylindret dieselmotor på 4,5 liter. Motorerne er med HI-eSCR-teknologi og overholder emissionskravet Srage V, siger Frédéric Widiez, marketingschef for Mancel.

Egenudviklet kabine

Det er to år siden, at Mancel startede med at udvikle de fransk-producerede traktorer, og i 2018 blev der kørt test med to modeller. De udstillede modeller er alle prototyper, og Frédéric Widiez forventer, at vi skal hen sidst på året, før de første Mancel traktorer er salgsklare.

rich-media-3
I det endelig layout af kabinen, fokuserer Mancel på at traktoren skal være enkelt og traktoren skal være let at køre. Foto: Morten Damsgaard.

- I øjeblikket arbejder vi på det endelig layout af kabinen, og her fokuserer vi blandt andet på, at traktoren skal være enkelt og traktoren skal være let at køre, samtidig med at der er en god ergonomien i førerkabinen, siger Frédéric Widiez.

Semi powershift transmision

Samtlige modeller leveres med en semi powershift transmission med fire gruppegear og fire powershift trin. Transmissionen har 32 fremadgående gear og 24 bakgear.

rich-media-4
ProfiShift kalder Mancel semi povershift transmissionen med fire gear og fire povershifttrin. Foto: Morten Damsgaard.

- Vi producerer selv transmissionen, og både under vejtransport og under arbejdet i marken kan transmissionen indstilles til automatisk at skifte inden for i fire powershift trin, siger Frédéric Widiez.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hydrauliksystemet er af LS-typen og har en kapacitet på 128 liter pr minut. Mancel tilbyder både en traditionel foraksel og en foraksel fra Carraro med individuel affjedring af forhjulene.

rich-media-6
Mancel tilbyder både en traditionel foraksel og en foraksel fra Carraro med individuel affjedring af forhjulene. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

YTO Group producerer trinløse transmissioner i Kina, og marketingschefen afviser derfor ikke, at der på sigt kan komme en CVT-transmission i traktorerne fra Mancel.

Traktorerne produceres i Frankrig, og på sigt er det planen at etablere et forhandlernet i flere europæiske lande.

Klar med smart connect

Samtidig med lanceringen af den nye traktorserie kommer Mancel også med Smart Mancel Connect, der giver landmanden mulighed for at følge sine traktorer på en website. Landmanden kan både se hvor traktorerne kører, og han kan også se brændstofforbruget, hastigheden og hvornår traktoren er færdig med det planlagte job.