Bæredygtigt Landbrug har over week-enden forelagt Berlingskes omstridte artikler og sidste uges Novana rapport for foreningens advokat, Hans Sønderby.
På den baggrund vurderer advokaten, at Berlingskes dækning meget vel kan være i strid med de regler og principper, som gælder for pressens virke. Selvom Novana klart konkluderer, at der ikke på nuværende tidspunkt kan konstateres konsekvenser af landbrugspakken, hviler en lang række artikler i Berlingske på den grundlæggende præmis, at miljøet har fået det ringere.
- Når man som læser ser overskrifter om, hvilke konsekvenser politikerne vil drage mod landbruget - artikler som blåstempler tidligere kritikeres udsagn imod landbrugspakken - italesætter det en stemning af, at det endelige bevis for landbruget som miljøsynder ud over landbrugspakkens kant er blevet præsenteret og dommen afsagt. Men fakta er, at ingen kender det endelige miljøregnskab efter landbrugspakken, og landbruget har ikke modtaget 50.000 tons N, som ellers var forudsat i landbrugspakken, siger Hans Sønderby.
Tal kendes ikke endnu
Sønderby henviser til, at i mandags udkom Novana Det nationale Overvågningsprograms rapport. Af den kan man ifølge Sønderby læse, at miljøregnskabet ikke foreligger på nuværende tidspunkt.
- Det er altså med andre ord for tidligt at afsige en dom over landbruget, selvom det journalistiske "speak" i avisen entydigt går i den modsatte retning. Samtidig forlyder det både fra BL og L&F, at de forgæves har forsøgt at få væsentlig information fra erhvervets side bragt frem til Berlingskes læsere. Det er fundamentalt for tilliden til Berlingske, at mediet overholder kravet i de presseetiske regler om at formidle korrekt information, siger Hans Sønderby.
Det er efter hans umiddelbare vurdering en svaghed, at Berlingske ikke belyser betydningen af, at landbruget er stillet 50.000 tons N mindre til rådighed end forudsat i landbrugspakken.
- Der savnes, set fra offerets side, afbalancerede oplysninger. Det er ikke til diskussion, at landbruget ikke kan bebrejdes for levering af kompenserende foranstaltninger for en ydelse, som ikke er modtaget. Blandt de dele af befolkningen, som er uden faglige eller praktiske forudsætninger for landbrug, er naturartikler særligt følelsesskabende. Det er ikke i tråd med de presseetiske regler at drage fordel af folks uvidenhed og forbigå fakta, som kunne imødegå folkestemninger og -følelser skabt på et forkert faktuelt grundlag, påpeger advokaten.
Professor talte falsk
Advokat Sønderby vurderer ligeledes, at brug af havbiolog, professor Markager som ekspert på spørgsmål om landmændenes EU-kompensationsordninger kan være i strid med reguleringen af pressens forhold.
Frederik Lüttichau, formand Sektionen for Større Jordbrug Lüttichau har allerede udtalt kritik i landbrugspressen af, at professoren har udtalt sig imod faktiske forhold med sætningen "Den enkelte landmand, der skal lave et minivådområde eller tage noget jord ud af drift og lave et vådområde, mister penge på det, fordi han omlægger produktionsjord til ikkeproduktionsjord."
- Eftersom udsagnet både er falsk og fremsat af en person med titel af professor, kan det ikke udelukkes at have gjort indtryk på meningsdannere og politikere, som forfølger bestemte dagsordener. Hverken professor eller medie har holdt sig tilbage, og vinklen fremstår italesættende og målrettet, mener Hans Sønderby.
- Professoren er efter min vurdering afskåret fra at fremsætte faktisk falske udsagn i offentligheden i sin egenskab af professor. Min anbefaling er derfor, at der uden videre rejses en sag mod professor Markager med henblik på at få mortificeret (kendt død og magtesløs, red.) professorens udsagn, såfremt han fastholder sit udsagn, lyder advokatens råd.
Han hæfter sig ved, at behovet for at imødegå faktisk forkerte oplysninger fremstår klart, når det tages i betragtning, at oppositionspartier nu varsler tilbagerulning af landbrugspakken.
