Det er med afsæt i rettighed omhu, at Semler Agro nedlægger 20 stillinger på landsplan, hvilket svarer til ni procent besparelse.

Der bliver tale om stillinger i både ledelse, reservedele, på værkstedet, i salg samt i IT, som John Deere-forhandleren Semler Agro nedlægger i øjeblikket. I alt er der tale om 20 stillinger, hvoraf de 17 er direkte afskedigelser, som Semler Agro nedlægger i øjeblikket r for at nå en besparelse på ni procent.

- Der er tale om rettidig omhu fra vores side. Vi kan tydeligt mærke den udbyttemæssige dårlige høst og efterfølgende svære tider for vores kunder, hvilket kommer til udtryk i et faldende traktorer- og mejetærskersalg samt aktivitet på værkstedet, fortæller Morten Buus, administrerende direktør hos Semler Agro.

Vi vil sikre os en stærk forretning, så vores kunder også kan regne med os i fremtiden.

- Morten Buus, administrerende direktør hos Semler Agro.

- Vi vil sikre os en stærk forretning, så vores kunder også kan regne med os i fremtiden, og det kan lyde voldsomt at sige farvel til 20 medarbejdere, men set ud fra vores over 200 ansatte, så er der simpelthen tale om en tilpasning til den nuværende markedssituation. Fyringerne sker på tværs af hele landet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er med stor beklagelse, at vi siger farvel til dygtige og gode medarbejdere, men vi ser på lige fod med de øvrige leverandører til landbruget et ekstremt presset marked

Fortsat fokus

Han fortæller, at man hos Semler Agro fortsat har en klar strategi om færre, men større reservedelslager, flere rullende værksteder samt fokus på speciale.

- Dette kommer ikke til at ændre på vores strategi, tværtimod betyder tilpasningerne, at vi i endnu højere grad målretter vores strategi for fortsat at levere en høj service til vores kunder.

- Vi tror på, at vi med vores nye setup med landets bedste servicespecialister skaber de bedste forudsætninger for at kunne levere en nærværende og løsningsorienteret service for enden af kundens mark, fortæller Morten Buus.