Den 66-årige mand, der sidste år skød og dræbte en ulv i Vestjylland skal alligevel ikke i retten i Viborg i næste uge, skriver TV midtvest. Retssagen er nemlig udsat på ubestemt tid, da en DNA-analyse skal fastslå, om det var en hybrid-ulv eller ej.

En hybridulv er en blanding af en ulv og hund, og den er ikke fredet og beskyttet af EU-lovgivningen som en ulv er.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Statsadvokaten er enig i, at den her undersøgelse skal laves. Og man udsætter selvfølgelig ikke en sag af den her karakter og sætter gang i så kompliceret en undersøgelse, alene fordi man skal gøre forsvarene en tjeneste. Så der er realiteter i det, og det er meget væsentligt at få den undersøgelse lavet, siger Mourits Troldtofts forsvarsadvokat, Jan Schneider til TV midtvest.

I efteråret blev den 66-årige mand idømt 40 dages betinget fængsel på grund af hans dårlige helbred.

Ifølge TV midtvest ankede både han og anklagemyndigheden dommen, og sagen skal derfor i landsretten.