Danish Agro lægger på baggrund af debat på sidste års generalforsamling op til at ændre koncernens udbyttepolitik, så det bliver muligt at udlodde en større andel af overskuddet til andelshaverne.

Signalet fra ejerne var, at koncernen burde være mere rundhåndet med overskudsudlodningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men selv om den nye udbyttepolitik først skal vedtages på generalforsamlingen 5. marts og først kan få virkning fra regnskabsåret 2019, tager Danish Agro alligevel forskud på den nye politik ved ekstraordinært at sende 27 millioner kroner fra de frie reserver retur til andelshaverne baseret på de seneste fem års samhandel.

Delegeretforsamling

Danish Agros bestyrelse vil forslå en revideret og mere lempelig udbyttepolitik på selskabets generalforsamling i marts, hvor en større vedtægtsændring skal behandles.

Samtidig vil bestyrelsen ekstraordinært øge overskudsudlodningen for 2018, så der i alt udloddes 45 millioner kroner for året.

Forslaget om den reviderede udbyttepolitik er en del af et større forslag til vedtægtsændringer, der ifølge formand Jørgen H. Mikkelsen blandt andet skal styrke Danish Agros demokratiske opbygning via indførelse af en delegeretforsamling.

Der lægges op til at indføre seks valgkredse med syv delegerede i hver valgkreds. Hver valgkreds vælger et bestyrelsesmedlem, og desuden kan der være to frit valgte bestyrelsesmedlemmer og et enkelt medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medlemsopbakning

- Danish Agros omfattende udvikling gennem de sidste 15 år har kun kunnet lade sig gøre gennem Danish Agros medlemmers støtte til en konservativ udbyttepolitik. Det har givet plads til udvikling, internationalisering og vækst af koncernen. Denne udvikling er ikke slut for Danish Agro, men koncernen har i dag et så stærkt fodfæste i Danmark og internationalt og skaber så gode resultater, at vi mener, der er plads til en mere lempelig udbyttepolitik. Når det er økonomisk muligt at honorere vores loyale ejere via en revideret udbyttepolitik, skal vi gøre det - og det, mener vi, er nu, siger Jørgen H. Mikkelsen.

Soliditet afgør udbytte

Forslaget om ændret udbyttepolitik betyder, at der som noget nyt kan udloddes op til 25 procent af årsresultatet til medlemmerne ved en soliditet på mellem 30 og 35 procent.

I de nuværende vedtægter er det maksimalt 10 procent, der kan henlægges i dette interval. Ved en soliditet på mellem 25 og 30 procent kan der fortsat disponeres op til 10 procent af foreningens årsresultat til medlemmerne.

- Vi mener, at bestyrelsens forslag sikrer en god balance mellem hensyn til Danish Agro-koncernens videre udvikling og en ansvarlig overskudsdeling til vores loyale ejere, siger Jørgen H. Mikkelsen.