SLF udbyder i samarbejde med Nomus et kursus i rottebekæmpelse for landmænd. Det giver dig ret til fremadrettet selv at bekæmpe rotter på din ejendom. Kurset afsluttes med en eksamen.

Kurset består af følgende emner:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lovgrundlag

- Rotters biologi og kendetegn

- Forebyggelse og bekæmpelse i praksis

- Vejledning til registrering i MAB, Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af Bekæmpelsesmidler.

Efter gennemført kursus i R2-autorisation og bestået eksamen kan man som ejer under særlige vilkår bekæmpe rotter med rottegift på egen ejendom samt købe og anvende visse kemiske bekæmpelsesmidler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

R2-autorisationen gælder i en periode på 5 år, og kan fornys ved at deltage på et opfølgningskursus.

Forudsætningen for deltagelse på rottekurset er, at man har gennemført et kursus eller uddannelse, hvor man her igennem har opnået kendskab til lovgivningen omkring håndtering af kemikalier og værnemidler. Det kan for eksempel være et lovligt, opdateret sprøjtebevis eller sprøjtecertifikat.

Sprøjtebeviset eller sprøjtecertifikatet skal medbringes på kursusdagen som bevis. Man kan også medbringe en udskrift fra MAB, hvor der er angivet, om du har et lovligt sprøjtebevis. Vær også opmærksom på, at det kun er ejeren af ejendommen, der kan deltage på kurset i rottebekæmpelse.