DLG kom ud med en omsætning tæt på 49 miliarder kroner, hvilket er på niveau med sidste år, og de leverede et driftsresultat - EBITDA - på over 1,5 millarder kroner. Resultatet før skat blev på 560 millioner kroner og efter skat 401 millioner kroner.

Koncernchef i DLG, Kristian Hundebøll, siger:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På samtlige hovedmarkeder blev vi ramt af en varm og langstrakt tør periode, der gav en historisk lille høst. Det har haft en negativ påvirkning af vores driftsresultat på 17 procent indenfor vores Agribusiness-forretning i forhold til 2017. Det er derfor positivt, at vores resultat ikke blev så negativt påvirket, som det så ud under og lige efter høsten. Det skyldes, at DLG-koncernen står stærkt på tre strategiske ben. Således har Vitaminer & Mineraler og Energi & Service leveret de hidtil bedste resultater med en samlet indtjeningsfremgang på 19 procent i forhold til sidste år, siger Kristian Hundebøll.

Tysk datterselskab

Det tyske marked bidrager markant DLG's tyske datterselskaber bidrog også i 2018 med særdeles tilfredsstillende resultater. Omsætning blev på 31 millarder kroner, hvilket er 1,5 millarder kroner højere end 2017. Driftsresultatet - EBITDA - landede på 804 millioner kroner, hvilket er på niveau med DLG's hidtil bedste resultat i 2017.

- Vi er selvfølgelig meget tilfredse med, at vores største marked Tyskland fortsætter med at levere så flotte resultater. Tyskland er et meget vigtigt strategisk marked for os, og vi har fortsat høje ambitioner om at øge indtjeningen og skabe vækst i de kommende år inden for alle vores tre hovedforretningsområder, siger Kristian Hundebøll.

- Selv om årets resultat ikke helt lever op til de forventninger og mål, vi havde sat os, er der rigtig mange gode takter i årsregnskabet. At vi præsterede det hidtil bedste halvårsregnskab understreger dette. Sammenholdt med en målrettet tilbageholdenhed på investeringer og en stram omkostningsstyring, især i andet halvår, blev koncernen yderligere konsolideret i 2018. Set i det lys betegner vi derfor vores resultat i 2018 som meget tilfredsstillende, siger Kristian Hundebøll.

Svært år for mange landmænd

- Det er glædeligt, at vi i DLG er kommet fornuftigt igennem året, men for mange landmænd har det været et yderst vanskeligt år på grund af svære produktionsvilkår. Som landmandsejet selskab er vores vigtigste opgave at skabe værdi for vores kunder ved også i fremtiden at optimere deres produktionsøkonomi gennem konkurrencedygtige priser, kvalitet og rådgivning. Derfor er det også opmuntrende, at vi i et udfordrende år kan overskudsdeklarere et betydeligt beløb, siger Kristian Hundebøll.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil stadig se en mindre negativ effekt af høsten 2018 i første halvår af 2019, især på det tyske marked. Men med en kombination af løbende omkostningstilpasninger og fortsat indtjeningsfremgang inden for mange af vores forretningsområder i hele koncernen forventer vi et resultatniveau i 2019 på samme niveau med rekordåret 2017, siger Kristian Hundebøll.

- Vi har en bundsolid forretning med en sund virksomhedsportefølje, som fremtidens DLG skal bygges op om. Derfor fastholder vi også vores ambitiøse målsætninger i vores strategi om at løfte vores indtjening i 2021 med 50 procent set i forhold til 2016, siger Kristian Hundebøll.