Mandag var førstedagen for årsmødet i sektionen for større jordbrug. I sin beretning på vegne af udvalget var formand Frederik Lüttichau inde på en række emner, som sektionen vil arbejde på. Her følger et uddrag af beretningen.

- Der er 1500 fuldstidsbrug i landet, som er i en alvorlig situation. Vi kan ikke holde til, at situationen fortsætter. Det tynger vores erhverv. Pesticidafgift virker ikke. Vi betaler bare den fulde afgift. Vi vil være stædige. Vi anviser andre løsninger. Det kan mere effektivt løses med andre midler. Vi skal selv stå til ansvar for, at vi kan nå det.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis vi skulle ønske noget, så er det, at kommuner banker på med ønsker og tilbud til at skabe flere mere natur. Der skal penge og løsninger på bordet. Det er der ikke nu. Vi skal blive bedre til at fortælle om de tiltag, vi gør for naturen.

- Vi vil have magten tilbage til landmanden, så vi foreslår en pilotprojektordning, så man kan vise, hvad der virker i forhold til kvælstofreduktion.

- Vi mener, at BNBO var et unødvendigt indgreb. Det er ikke baseret på fakta, men på følelser. Det er en politisk tendens. Det er et svært emne. Vi bakker op, fordi vi stod tæt på afgrunden, for det er let for politikerne at lave en regulering på dette område.

- Vi er imod capping. Alligevel kan jeg sige ,at trommerne i Bruxelles lyder anderledes, og jeg er bange for, at capping kommer. Det man betaler i lønninger, indgår i bruttoredegørelsen. Der er mange millioner landmænd i Europa, og der er det socialstøtte. Det har ikke noget med danske forhold at gøre. Når den omfordeling kommer til landet, så vil vi ikke have den. Det er en af de kampe, vi ser ind i.

- Vi vil være konstruktive i forhold til at gøre mere for klima, natur og miljø. De ejendomme, som gør en indsats, skal belønnes. Det er en problematik, som kommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- 9 procent af alle udpegede vandløb i EU, ligger i Danmark. Det er en kamp, vi ikke må opgive.

Sådan sagde formand for sektionen for Større Jordbrug Frederik Lüttichau blandt andet i sin beretning for udvalget.

Årsmødet startede med et minuts stilhed til ære for afdøde godsejer Frederik Moltke, som mistede livet under en ferie i Japan.