Der er hverken GPS-sektionsafluk, Isobus-styring, elektrisk slangeovervågning, sprøjtesporsaflukning, elektrisk udsæds- eller såtands-regulering på Henning Jensens såmaskine. Tilgengæld er der tale om gedigent såteknik, som nu i over 10 år ikke har svigtet en eneste gang, og har sørget for at levere såarbejdet på Henning Jensens planteavlsbrug i det nordjyske, som udelukkende er blevet drevet uden plov i over 10 år.

- Her er det tydeligt at se, at ormene har arbejdet godt under kornet, fortæller Henning Jensen, mens han med en spade graver ned i en hvedemark, som er sået efter hestebønner - direkte med det hjemmebyggede såsæt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Naboen havde en gammel Tim-aflæsservogn stående, og den kunne jeg få for fire pizzaer, og så var vi i gang.

- Henning Jensen, landmand og opfinder

Ormene vælter op af jorden, mens Henning graver i det med sine fingre på den december-dag, hvor Maskinbladet besøger Henning Jensen ved Mygdal, øst for Hjørring i det nordjyske.

- Forklaring på alle ormene, som nu arbejder for mig i jorden, er den strategi, vi har kørt med de sidste 10 år, hvor jeg har koncentreret mig om reduceret jordbearbejdning, og den mest centrale maskine i mit maskinhus lige siden har været mit såsæt, fortæller den nordjyske landmand.

Henning Jensen driver 50 hektar planteavl med korn, hestebønner og roer, og foruden at være landmand arbejder han også for HedeDanmark med etablering og vedligeholdelse af læhegn og skovstykker i hele Vendsyssel.

Fire pizzaer

- Jeg begyndte med at etablere raps direkte ved at ombygge en harve. Tanken var, at jeg gerne ville drive mit planteavlsbrug mere enkelt og rationelt. Jorden er meget varieret hos mig. Det er meget kuperet, og bakkerne består af stiv lerjord. Det mere flade område er sandjord, og derfor har vi skullet arbejde meget med jorden. Sandet blev tromlet en gang og somme tider to. Og leret skulle have ekstra bearbejdning med harve for at kunne få kornet til at spire, fortæller Henning Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nordjyske landmænd begyndte at arbejde med tanken om selv at bygge en såmaskine, så man kunne arbejde ud fra principperne om reduceret jordbearbejdning.

- Såmaskinen skulle være så simpel som muligt, og det hele begyndte med en AB korncontainer, jeg havde stående, for jeg tænkte, at den var fin til korntank.

- Naboen havde en gammel Tim-aflæsservogn stående, og den kunne jeg få for fire pizzaer, og så var vi i gang, fortæller Henning Jensen.

Efterfølgende købte han en aksel hos Ørum-smeden, hvor der sad nogle gode, store hjul på. De stammede fra en Ørum-gyllevogn, og blev bygget bagpå aflæsservognens ramme.

Såsæt for 40.000

Bagpå blev der monteret en frontlift fra en traktor, og i frontliften skulle selve såenheden monteres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det blev en Mark Stig-harve, jeg fandt, hvor jeg tænkte, at de høje tænder ville være gode til den reducerede jordbearbejdning. Jeg byggede harven om, så tænderne kom til at sidde med 12,5 centimeters rækkeafstand.

Selve sådybden styres på tandharven, hvor der sidder monteret en række bildæk.

- Med spindler kan jeg styre dybden på såmaskinen, og selve udmadningen foregår med Accord-udmadere.

Da der ikke er elektronik på såmaskinen udover kørelyset til vejtransport og et par arbejdslygter, så består overvågningen i mekaniske tiltag:

- Såhjulet løber mod det venstre hjul på såmaskinen, og fra førerhuset kan jeg i traktorens spejl se, at såhjulet kører, da jeg har stripset et par gule vandslanger på såhjulet. Udmaderen har jeg sat reflekser på, så kan jeg se, om den kører rundt, ligegyldigt om det er lyst eller mørkt, forklarer Henning Jensen, som vil tro, at såsættet har stået ham i cirka 40.000 kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På 10 år er det jo ikke alverden, og selvom der blot er tale om 50 hektar om året, har maskinen alligevel sået cirka 500 hektar, uden der har været mærkbart slid.

Mindre modstand

At der ikke har været mærkbart slid på maskinen, tilskriver Henning Jensen strategien om reduceret jordbearbejdning.

- Siden vi er gået over til blot at harve og så vores jord, så er der blevet langt mindre modstand i jorden. Det mærkes tydeligt, når jeg går over markerne med spade og jordspyd - det sættes utrolig let i jorden.

Ormene vælter også op af jorden, når Henning sætter spaden i den hvedemark, som er udlagt efter hestebønner.

- Det mærkes også på brændstofforbruget, da jeg har etableret de 11 hektar vinterhvede med 5,6 liter brændstof pr. hektar inklusiv vejtransport, så det har bestemt været en billig etablering med såmaskinen, påpeger Henning Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg siger ikke, at alle skal kaste sig ud i reduceret jordbearbejdning, men jeg kan heller ikke se, hvorfor man skulle lade være, fortæller den nordjyske landmand.

- Mine udbytter er fuldt ud på niveau med markbruget før, hvor jeg pløjede. Og jorden er i den grad blevet mere porøs og har en langt større bæreevne.