Der blæser finde vinde fra by mod land i denne tid, mest udpræget ved udflytningen af statslige arbejdspladser. Senest er det ved omlægningen af landsbypuljen - også kendt som nedrivningspuljen.

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at udvide puljen med sammenlagt en kvart milliard - svarende til 248 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene er afsat over tre år, og man finder dem ved at omprioritere midlerne fra den statslige ramme til byfornyelse og samle midlerne i den ny pulje.

Der afsætter man yderligere 68 millioner kroner i 2019, 85 millioner i perioden fra 2020 til 2021 samt 95 millioner i 2022. Den samlede bevilling til hjælp for primært nedrivning bliver dermed på 449 millioner kroner i perioden fra 2019 til og med 2022.

Tilføjelsen af flere statslige midler målrettet landsbyerne har givet mulighed for at udvide gruppen af ansøgningsberettigede kommuner. Mens 45 kommuner har været ansøgningsberettigede til puljen til landsbyfornyelse (2016-2020), kan 56 kommuner fremover ansøge om midlerne fra den samlede Landsbypulje. Kommunerne vil kunne ansøge om midlerne på baggrund af kriterier, som afspejler kommunens behov for støtte til indsatserne.

- Det har i mange år været Københavns Kommune, der har modtaget størstedelen af de statslige byfornyelsesmidler. I dag står vi imidlertid med nogle mindre byer langt fra hovedstaden, som kræver vores opmærksomhed. Ingen er tjent med, at der ligger ubeboede og nedrivningsparate bygninger, der forfalder i lokalområdet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det er målet med den nye Landsbypulje at fokusere indsatsen i de byer, hvor der er et særligt behov for at styrke udviklingen. Derfor afgrænses anvendelse af midlerne til indsatser i landsbyer med under 4.000 indbyggere eller i det åbne land.