Udegående dyr skal have læskure, så de kan hygge sig inden døre som om dyrene var frysende børn i en skovbørnehave. Det er tilsyneladende den opfattelse, som fødevaremyndighedernes kontrollører rejser rundt med, når de skal se, om udegående dyr holdes i overensstemmelse med reglerne - regler, som nærmest er elastik i metermål.
I årevis har hårdføre kvæg- og hesteracer klaret sig fint med naturgivne læforhold, som reglerne faktisk tillader, men pludselig dømmer kontrollørerne forholdene for utilstrækkelige, fordi der tilsyneladende er kommet en ny tolkning hos myndighederne - eller der er kommet en nye kontrollør med en mere naiv tolkning af dyrenes sande behov.
Selv bisonokser skal nu have læskur - altså hvis de er ejet af landmænd. Hvis det offentlige ejer dyrene, skal de klare sig i naturen - endda uden landmandens omsorg med mineraler og parasitbekæmpelse. Det har resulteret i decideret dyrplageri i for eksempel Randers, hvor udsatte bisonokser blev så syge af manglende parasitbekæmpelse, at de på grund af den alvorlige misrøgt ikke stod til at redde.
Det er fuldendt hykleri, og ingen kigger tilsyneladende på, om dyrene trives og har det godt.
Når en kontrollør anfægter dyrenes forhold hos en landmand - eventuelt med trusler om en politianmeldelse - bliver dyrenes ejere beklikket på ære og faglig stolthed - og opgiver som regel dyreholdet, fordi det både er dyrt og dumt at efterleve reglerne.
Og når dyrene forsvinder som følge af en nidkær overfortolkning af regler, ender det med, at dyrene forsvinder fra vore enge og andre arealer, som har gavn af afgræsning.
Dyr, der er skabt til udeliv og er vant til at være ude, har det bedst ude - næsten uden undtagelse. Når dyrene kan vælge frit, vælger de at være ude.
Men en forvokset skoleelev med en fin embedseksamen og åbenlyst ingen praktisk viden om, hvad der er dyrenes tarv, har som kontrollør alligevel myndighed til reelt at udstede domme over dyr og mennesker, når vedkommende fortolker reglerne og ser på dyrenes forhold ud fra en naiv opfattelse, der ikke er i overensstemmelse med dyrenes sande natur. Kontrollørerne går billedligt talt med millimetermål og ser på dyrenes fysiske forhold - men kigger ikke på det væsentlige: Har dyrene det godt?
Al erfaring viser, at udegående dyr har høj sundhed og trives fint. Det er ikke altid tilfældet, når dyrene kommer på stald.
Det vil i mange tilfælde gå ud over dyrenes velfærd, hvis den stramme tolkning af reglerne efterleves med læskure og stalde til eksempelvis angus og bisoner.
