Over 50 af Agri Nords kunder er på nuværende tidspunkt ramt af grovvareforretningen BMG A/S' konkurs, skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

- Dette tal kan desværre sagtens blive større, vurderer Kim Koch, direktør i Agri Nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Agri Nord har derfor åbnet krisetelefonen 9635 1112, og alle, der er berørte, er velkomne til at ringe på dette nummer.

Blandt de kunder, Agri Nord har hørt fra indtil nu, har flere endog meget store beløb i klemme. Der er dog, indtil videre, ingen af landmændene, der er gået konkurs på grund som følge af BMG's konkurs.

- Men det er desværre ikke utænkeligt, at der kan ske, siger Kim Koch.

Ifølge Agri Nord arbejder AN Advokater ApS lige nu på højtryk for at få et overblik over, hvilke former for afta-ler de berørte landmænd har. Det drejer sig både om løbende aftaler, bytteaftaler, købsaftaler og salgsaftaler med mere.

- Vi vil ud fra dette overblik rådgive hver enkelt om deres muligheder, og hvordan deres situa-tion ser ud, siger Kim Koch i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han råder de landmænd, der er omfattet, til hurtigst muligt at give pengeinstituttet besked.

- Det er afgørende, at man hurtigt får meldt ud i hvilket omfang, man er ramt. Proaktiv infor-mation til banken er vigtig, siger Kim Koch.

Foreningens opgave

Formand for Agri Nord, Carl Christian Pedersen, ser krisehjælpen som en naturlig opgave for foreningen.

- Det er en katastrofal situation for de landmænd, der har haft tillid til BMG og har handlet med dem. Det er netop i en ekstraordinær situation som denne, at landmændenes egen for-ening skal på banen. Så selvfølgelig støtter vi op med krisehjælp til de af vores medlemmer og kunder, der er ramt, siger Carl Christian Pedersen.

Agri Nord har tidligere ydet krisehjælp til landmændene. Det skete i sommer, da Agri Nord satte 1 million kroner af til gratis tørkehjælp til de landmænd, der er medlem af foreningen.