Advokat Søren Christensen Volder fra Bech-Bruun og Torben Korsager fra Interlex advokater er kuratorer for konkursboet efter kornhandelselskabet BMG.

Mandag 28. januar 2019 erklærede virksomheden Blach & Møller Gruppen A/S sig konkurs og indstillede al drift i virksomheden med øjeblikkelig virkning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkursboet har besluttet at afholde informationsmøde for de berørte landmænd.

Infomøder for de berørte landmænd afholdes i uge seks i både Aarhus og en ikke endnu aftalt lokation på Sjælland.

Jylland, onsdag den 6. februar 2019 kl. 14:00 på Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C.

Sjælland, tirsdag den 5. februar 2019 kl. 11.00. Lokation for dette informationsmøde bliver senere meldt ud af kurator. Maskinbladet opdaterer adressen for det sjællandske informationsmøde.

Den nu bortviste tidligere ejer og direktør, Jens Møller, har tilsyneladende svindlet med falske fakturaer i en årrrække.

Artiklen fortsætter efter annoncen

BMG, Blach & Møller Gruppen, blev grundlagt i kompagniskab i 2004 af ejerne Søren Blach og Jens Møller, med salgskontor beliggende i Randers.