Tidligere i dag indgav BMG A/S en konkurserklæring. Efterfølgende har Djursland Landboforenings formand givet en reaktion på nyheden.

- Vi har med stor beklagelse modtaget information om, at BMG A/S har måttet indgive en konkursbegæring. Vores tanker går først og fremmest til de landmænd, der på baggrund af selskabets konkurs står til at imødese et tab for manglende afregning for deres afgrøder. Et tab, der efter et år som 2018, for nogle landmænd, økonomisk vil gøre rigtig ondt, når høsten også har svigtet, fortæller Hans Gæmelke i pressemeddelelsen, og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er mange landmænd, der har været glade for samarbejdet med BMG A/S og oplevet BMG A/S som en troværdig samarbejdspartner, som nu tilsyneladende er udsat for svig og unddragelse.

- Jeg vil gerne opfordre til, at kurator og Søren Blach forsøger at få de sunde dele af virksomheden solgt over til allerede eksisterende tilsvarende forretninger, så tabet for landmændene minimeres mest muligt.

- For de medlemmer af Djursland Landboforening, der har penge til gode, kan jeg kun opfordre til at kontakte landboforeningen for at få undersøgt deres retsmæssige stilling, oplyser Hans Gæmelke.