Formand for Vestjysk ønsker at starte en debat om vores forbrug af data og dermed udledning af CO2.

Mennesket skal nu engang have noget at spise. Men måske er der andre ting, der er lettere at undvære end mad. At sende en email koster det samme i CO2 som at have en 60 watt pære tændt i 25 minutter.

Facebooks kommende datacenter ved Odense forventes at udlede op imod en million ton CO2 om året, hvilket svarer til 330.000 husstandes årlige elforbrug. To timers Netflix hver dag året rundt, svarer i CO2-forbug til at flyve 384 kilometer, men modsat kun til at spise seks kilo oksekød.

Imidlertid er der ved at opstå en urimelig diskurs om, at produktion af gode danske fødevarer er en belastning. Noget af det allervigtigste for mennesket, er nu engang at få noget at spise. Så derfor er der måske nogle andre ting, som er lettere at undvære, hvis man virkelig gerne vil gøre noget godt for miljøet.

Kik på eget adfærd

Udover det fælles forbrug af opvarmning og transport, er det i særdeleshed det samlede indkøb af konsumvarer, som mobiltelefoner, computere, nye køkkener, biler og tøj, der seriøst banker CO2-forbruget i vejret.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det er vigtigt, at forbrugere kikker på eget adfærd i hverdagen og tænker over, hvad man hver især selv kan gøre. Hvad nytter det at skære ned på gode sunde fødevarer, når man i stedet for eksempel belaster CO2-forbruget mere med flere mails, flere sms'er, og mere streaming.Vi kan allesammen selv gøre mere.

Dansk landbrug er allerede milevidt forud andre lande i bestræbelserne på at producere både CO2 og klimavenlige fødevarer. Vi har allerede et af verdens bedste og mest miljøbevidste landbrugsproduktioner.

Dansk landbrug er derfor ikke problemet, men i høj grad en del af løsningen.