Gennem sin gamle arbejdsgiver på Bregentved Gods opstod der for cirka fem år siden en mulighed for at komme til Sverige - nærmere bestemt bedriften Pugerup og Böketofta i Skåne.
Allerede på efterskolen vidste Daniel Valdemar Juhl, at det var landbruget, han skulle arbejde i. Turen gik først over en praktik på DML og siden tog han grundforløbet på Bygholm. Herefter gik turen til Australien, hvor han arbejdede i 15 måneder, inden han tog anden del af uddannelsen på Bygholm samt produktionsleder. Herefter var Daniel Juhl over flere gange tilknyttet Bregentved samt flere bedrifter i Australien. Inden muligheden i Sverige bød sig. Det er efterhånden fem år siden, at han startede på Pugerup som 22-årig. For to år siden havde han et afbræk på et års tid, da aftalen var, at han på et tidspunkt skulle retur til Danmark for at læse til virksomhedsleder og agrarøkonom. Uddannelser han tog på Dalum Landbrugsskole. Efterfølgende tog han tilbage til Sverige, hvor der var en stilling til ham igen på Pugerup.
- Du kan kalde mig for arbejdende driftsleder. Jeg har en inspektør over mig, men tanken er, at jeg skal overtage driften af det hele. Det er det, vi arbejder hen imod. Først slap han planteavl, og så slipper han griseproduktion, siger Daniel Juhl. På bedriften er der 1200 hektar planteavl, 600 årssøer, og der laves 16.000 slagtegris.
Han tilføjer om overvejelserne ved at tage imod tjansen i nabolandet.
- Det er en barriere for mange at komme her, men det lød spændende, da jeg fik tilbuddet, og jeg måtte af sted igen. Måske er jeg her om 20 år, men jeg ved det ikke. Jeg kan godt tage over på en maskine en aften, men jeg har fået mere arbejde på kontor med markplanlægning og indkøb. Det får jeg mere af og mindre arbejde i marken. Jeg var hele tiden vidst, at jeg skulle læse færdig. Jeg er blevet bekræftet i det, at det med at tage skolen i en køre fungerer ikke for mig. Jeg ville ikke kunne varetage stillingen som 22-årige, fortæller Daniel Juhl.
Ligheder i landene
Selvom der er mange ligheder mellem Danmark og Sverige, så er det alligevel to forskellige kulturer, man skal sætte sig ind i, når man kommer som ung udlændig og skal tage en lederrolle.
- I starten, når man er ny, er det svært, fordi man sidder selv med tingene. Det er det samme for dem i Østeuropa. Man kører ikke lige hjem, når det er træls, så man modner hurtigt. Man bliver klædt hurtigt på og kastet ud i mange situationer. Sproget er forskelligt, og der er fordomme og forskelle. Jeg er vant til at sige tingene lige ud. Man vil gerne gå rundt om den varme grød i Sverige, siger Daniel Juhl med et smil.
Han har normalt fem ansatte under sig på planteavlsdelen, og når det er højsæson er holdet oppe på cirka 14.
En anden ting, som han har måttet vænne sig til, er de svenske regler for arbejdstid. Det er en af de store forskelle fra det, Daniel Juhl kender og er vant til fra Danmark og Australien.
- De er glade for deres pauser og kaffepauser. Det skal man ikke pille i her. De steder, hvor jeg har været, har man kørt, når solen skinner. Det kan man ikke her, og det skal man vænne sig til. Jeg har været med til at tærske i 28 timer, og det kommer ikke til at ske her. Men det er heller ikke holdbart i længden, fortæller den danske driftsleder.
Større ansvar
Selvom han efterhånden har været fem år i det svenske, så er drømmen stadig, at han skal prøve at være et sted, hvor ansvaret er endnu større.
- Drømmen er at have sit eget sted, men jeg vil op i en størrelse, hvor der er noget mere ansvar. Jeg kan ikke nøjes med 200 hektar. Jeg vil have økonomisk råderum til at gøre noget ting på bedriften og investere i ejendommen. Jeg har ingenting at tage over eller bygge op, og jeg vil ikke gældsætte mig og slide resten af mit liv uden at gå derfra med noget. Jeg vil have fuldt ansvar for en bedrift. Det skal ikke være mindre end her. Jeg er ikke gift med dette sted. Jeg vil have udfordringer og udvikling hele tiden. Jeg har altid været åben for de muligheder, der byder sig, hvis den er god. Det kan både være Danmark, Sverige og Østeuropa. Der er flere job i udlandet, for markedet er mættet derhjemme, siger Daniel Juhl.
En ung leder
Når man som 22-årig skal gå ind og tage en rolle, så kan man vælge forskellige strategier. Den, som Daniel Juhl, valgte var at se tingene lidt an og lytte til medarbejderne. Det har vist sig at være succesfuldt for ham.
- Jeg ville gå foran og vise et godt eksempel. Hvis nogle stiller sig på hælene, så viser jeg dem, hvordan man løser det. Jeg tager del i de trælse opgaver. Jeg har en dialog med dem og forklarer, hvordan jeg vil udvikle bedriften. De ved, hvordan jeg tænker og hvordan jeg vil udvikle det, siger Daniel Juhl.
Han tilføjer, at han håber, at han med tiden kan udvikle bedriften i Sverige og se efter om der opgaver, som kan udliciteres blandt andet for at spare arbejdstider og kroner.
Han forklarer, at der især er en grund til, at han valgte at gå ind i et lederjob.
- Jeg vil gerne bestemme, men jeg vil også gerne lave opgaverne. Jeg vil stå i marken og sige, hvordan vi skal gøre det. Man kan ikke både give og tage. Jeg skal nok stå til ansvar for det, og jeg har rammer at arbejde under. Når vi har en problemstilling, så vil jeg selv løse det. Jeg håber, at jeg kan få bedriften struktureret med medarbejderne, så det bliver så enkelt som muligt. Men jeg synes også, at det er sjovt at sidde med økonomi og planlægning. Det prøver jeg at gøre om vinteren, så jeg har tid til at være i marken i sæsonen, siger han.
Men det er også meget synligt, når så tingene ruller, og samarbejdet fungerer på bedriften.
- Det sjoveste er, når det kører i marken, og vi hjælper hinanden. Det synes medarbejderne også. Alle kommer i gear og er glade, selvom vi er trætte. Trivslen skal være der. Folk skal have lyst til at arbejde. Der er jo tre-fire måneder, hvor vi ser kolleger mere end familien, siger Daniel Juhl.
