Egentlig stod det ikke skrevet i kortene, at den lollandske Anne Arhnung skulle overtage et hjørnekontor og en direktørpost midt i København.
Hendes far forpagtede godset Fuglsang på Lolland, og det var også her, Anne Arhnung så sin egen fremtid.
- Jeg tænkte selv, at jeg skulle være tredje forpagter, så jeg tog på landbrugsskole, hvor jeg arbejdede med praktisk landbrug, fortæller hun.
Men den plan tog dog en anden drejning end ventet. For efter at have arbejdet med praktisk landbrug efter grunduddannelsen, begyndte Anne Arhnung at læse jura.
Det ledte hende dog senere hen alligevel tilbage til landbruget, for hun fik job i det daværende Landbrugsrådet.
Det bedste af alle verdener
Men selvom der står cand jur. på uddannelsesbeviset og nu direktør for Landbrug og Fødevarer, har hun fortsat en fod indenfor i landbruget. For sammen med sin mand, Niels Dengsø Jensen, driver hun en gård ved Viborg med 300 malkekøer.
- Fordi vi har et landbrug, er jeg stadig tæt forbundet og har fødderne placeret i mulden. Jeg har altid støvlerne på, og er ude og se til køerne, siger hun.
Men det er også den kombination af erfaring fra flere verdener, som hun mener vil gavne hende i jobbet som direktør for Landbrug og Fødevarer.
- Jeg føler, at jeg har fået det bedste af alle verdener. Jeg har boet 30 år i København, men jeg har samtidig været en del af landbruget, og de sidste 22 år har jeg været en del af Landbrug og Fødevarer, siger hun og uddyber:
- Jeg mener, jeg har evnen til at lytte begge steder og skabe forståelse, og det mener jeg er en vigtig egenskab i det her job, siger hun.
Vi skal have anerkendelse for det, vi gør
Det er derfor også en, for Anne Arhnung, velkendt organisation hun overtager, efter at have været i Landbrug og Fødevarer i 22 år, ligesom at nogle af landbrugets udfordringer er nogen, hun kender rigtig godt. En af dem er fordomme overfor landbruget, som hun selv har oplevet at skulle skyde ned over middagsbordet.
- Jeg har taget mange diskussioner om middagsbordet, hvor jeg har forsvaret landbruget og fortalt om, hvordan virkeligheden forholder sig, siger hun.
Og det er en øvelse hun selv mener, hun får brug for. For netop en af hendes visioner er at forbedre landbrugets omdømme.
- Hele verden efterspørger det, som dansk landbrug kan producere, og det er der jo en grund til. Det skal vi også have danskerne til at forstå. Det skal gerne være sådan, at man som dansker bliver stolt, når man åbner sit køleskab, fordi man ved, varerne er produceret i Danmark i det danske landbrug, hvor man gør det bedst mulige, lyder det fra den nye direktør, der uddyber:
- Jeg vil gerne arbejde for, at vi får anerkendelse for det, vi gør. Vi synes selv, at vi gør det godt, men vi mangler den fulde anerkendelse for det, og samtidig skal vi selv flytte os, siger hun.
Det er også renomméet, som er nøglen til en af de store udfordringer, som landbruget står overfor, mener Anne Arhnung.
- Vi får ikke ejerskiftet nok ejendomme, så vi får ikke unge landmænd til at gå ind i vores erhverv. Vi skal finde ud af, hvordan vi får tiltrukket de unge. Det hænger også sammen med landbrugets omdømme. Jeg ser det som en fælles opgave for os og for samfundet at finde løsninger, siger hun.
En af løsningerne på at forbedre omdømmet, ser Anne Arhnung kan være at skabe forståelse i samfundet, samtidig med at det handler om at tage ansvar i aktuelle samfundsproblematikker.
- Kløften mellem land og by skal mindskes, så der bliver en bedre forståelse for landbruget.
Vi skal hjælpe til med at opfylde den samfundsmæssige dagsorden såsom bæredygtighed og klimatilpasning, men det skal ske på en måde, så vi stadigvæk tjener på det. Det er en fælles opgave, men det nytter ikke noget at opfylde den dagsorden blindt, uden at have landbruget som en virksomhed for øje, siger hun.
Svær situation som kræver meget
Men omdømmet er ikke den eneste udfordring, landbruget står overfor. Begivenheder i året, som snart er gået, har slået hårdt nogle steder.
- Den seneste store udfordring, landbruget har stået overfor er tørken. Den var en kæmpe udfordring, og det har sat nogle bedrifter i en krisesituation, samtidig med at vi stadig endnu ikke er kommet helt ovenpå finanskrisen, konstaterer Anne Arhnung.
- Vi har også sagt farvel til et stort marked i Rusland. Vores kapitalgrundlag er svagt, og det gør det svært for os at tåle kriser, som vi under normale omstændigheder nemmere kunne have gennemlevet, men vi er sårbare, siger hun og fastslår:
- Det er en svær situation, som kræver meget af den finansielle sektor og af landmændene og samfundet.
Ligesådan erkender Anne Arhnung, at det faldende medlemstal for Landbrug og Fødevarer i takt med de færre landmænd på landsplan også er en udfordring, hun er opmærksom på.
- Der er styr på Landbrug og Fødevarers økonomi, og det skal der være, for det er medlemmernes penge, vi forvalter. Der skal være stort fokus på det faldende medlemstal, og det er der også, også selvfølgelig tager vi bestik af, hvordan situationen er og fortsætter ikke bare som en stor supertanker. Vi er samtidig godt klar over, at opgaverne ikke bliver færre i takt med at landmændene bliver færre, så vi har ikke skyklapper på, siger hun.
Har du overvejelser om en trimning af rådgivningsområdet, så det modsvarer stadig færre bedrifter?
- De lokale rådgivningsenheder er ejet af de lokale foreninger, så på den måde er de ikke under mit ansvar. Der, hvor jeg har et ansvar, er for Seges, som er alle landmændenes fælles udviklingshus. Vores mission er jo her at udvikle de bedste løsninger til landmændene, og der er mere end nogensinde brug for udvikling, når man ser på dagsordenen med blandt andet bæredygtighed, klima mv. Så her er det en forudsætning, at den lokale rådgivning er stærk og effektiv, lyder det.
Sammen om at skabe resultater
Men selvom landbruget står overfor udfordringer, så er der også positive resultater at fremhæve, mener den nye direktør.
- Den nyligt underskrevne finanslov er et tydeligt bevis for, at medarbejderne i Landbrug og Fødevarer skaber resultater. Her har landbruget sat et stort aftryk på en svær finanslov. Vi har fået flere ting, som gavner landbruget, og det er fordi, det er dygtige og vedholdende medarbejdere, vi har, mener hun.
Og det er måske ikke utænkeligt, at den slags resultater for fremtiden kunne skabes i samarbejde med øvrige organisationer, der vil landbruget det godt. I hvert fald afviser Anne Arhnung ikke et samarbejde med Bæredygtigt Landbrug, hvis det kan skabe værdi for Landbrug og Fødevarers medlemmer.
- Vi mener, at alle organisationer, der vil det godt for landbruget hilser vi velkommen. Jeg mener, at Bæredygtigt Landbrug og os har en fælles dagsorden, hvad det angår. Så er det klart, at vi har forskellige holdninger til, hvordan det skal gøres, men det vigtigste er, at der er en gennemgående respekt for det, hinanden gør. Vi arbejder sammen der, hvor vi kan se, at det er relevant og kan skaffe resultater for landbruget, siger hun.
Og hvordan sikrer man så, at målet for organisationen er rettet mod fælles interesser, når medlemmerne spænder vidt mellem store selskaber og mindre landbrug? Ifølge Anne Ahrnung er det netop en forudsætning for at kunne skabe resultater for landbruget, at man samarbejder på tværs for at skabe interesse.
- De store selskaber og landmændene har temmelig sammenfaldende interesser, mener jeg. Hele vores system er bygget op omkring den danske model, hvor virksomhederne er en del af samme ejerkreds som landmændene. Det går helt tilbage til andelsselskaberne for 100 år siden. Det er en forudsætning for vores politiske arbejde og indflydelse, at vi holder sammen i landbrugs- og fødevareklyngen, og det bliver ikke under mig, at den struktur bliver lavet om, siger hun.
Er rundet af værdierne
Selv mener Anne Arhnung, at hun kan være med til at skabe de bedst mulige resultater for landbruget med sin baggrund og sit store kendskab til organisationen.
Hendes styrke ligger i at landbrugets værdier ligger dybt i hende, mener hun.
- Min styrke er denne her dybe forankring, jeg har i landbruget. Jeg er rundet af de her værdier, fordi jeg er vokset op på en gård. Det er ikke bare teoretisk eller teknisk, jeg vil arbejde for landbrugets vilkår, siger hun og uddyber:
- Jeg har en stærk følelse af, at jeg kender hver en landmands udfordringer. Det gør ondt på mig, når jeg ser tørken ramme, fordi jeg ved, hvilken følelse det er som landmand. Det gør også ondt på mig at se, når familier ikke lykkes med landbruget, fordi jeg ved, hvor stærke følelser der er i det, siger hun.
Derfor er det en stolt Anne Arhnung, der overtager direktørposten og hjørnekontoret på Axelborg.
- Jeg er stolt af at repræsentere det her erhverv, og jeg vil gerne være med til at sætte et stærkt aftryk. Jeg er ikke bare en tilfældig embedsmand, og jeg mener, at min styrke ligger i, at jeg kan tale landmændenes sag på en naturlig måde, lyder det fra Anne Arhnung.
