Jyske Markets er på banen igen efter juledagene med dagens afgrødekommentar. Heraf fremgår det følgende om især soya.

- I afgrødemarkedet har den deprimerende stemning fra amerikansk politik også sat sine spor i priserne. De negative makrotenderser kombineret med fraværet af nye positive eksporttal, har betydet at sælgerne har været i overtal. Tempoet i den amerikanske sojabønneeksport halter gevaldigt, og optimismen for en stigning aftager her hvor en stor sydamerikansk høst venter på den anden side at nytår. Kina har købt omkring 3 mio. tons amerikanske sojabønner til deres reservelagre, men de private kinesiske indkøbere står stadig på sidelinjen. Så længe vejrprognoserne forbliver favorable for den sydamerikanske soja og vejrmarkedet udebliver, fastholder vi vores neutrale til prisnegative forventninger, skriver Jyske Markets.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forhold til hvede melder Jyske Markets følgende.

- I EU har kommissionen sænket blokkens hvedeproduktionsestimater til 128,5 mio. tons, en nedjustering på 700.000 tons. Omvendt blev majsproduktionsestimaterne hævet fra 67,5 mio. tons, en opjustering på 4,6 mio. tons. Der gives ingen begrundelse for den massive opjustering af majsudbytterne, hvilket samtidig forekommer usædvanligt så sent på sæsonen. Rapsfrøestimaterne blev fastholdt uændret på 19,8 mio. tons, og det samme gjorde hvedeeksportestimaterne med 20 mio. tons. Sidste fredag inden juleferien stod for døren, holdte det russiske landbrugsministerium møde med hvedeeksportører, men foreløbig er der ikke planlagt eksportbegrænsninger trods stigende indenlandske priser. Landbrugsministeriet bedte dog eksportørerne om ikke at overgå visse uofficielle mængder, der ikke blev udspecificeret yderligere.