Forskere giver deres bud på, hvordan landmænd kan sænke deres klimaaftryk betrageligt.

Omtrent 20 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser kommer fra landbruget. Det er dog muligt for landmændene at mindske deres klimaaftryk ved hjælp af en række virkemidler.

Det konkluderer forskere fra DCA , Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, i rapporten Virkemidler til reduktion af klimagasser i landbruget.

Rapporten, der er bestilt af Miljø- og Fødevareministeriet, har haft til hensigt at finde ud af, hvordan dansk landbrug kan være mere klimavenligt, uden at det koster alt for mange penge og er for indgribende i landmændenes arbejdsgange.

Forskerne er nået frem til fem virkemidler, der opfylder en række kriterier, som de alle skulle opfylde. De fem virkemidler er:

- Ændret fodring af kvæg og opdræt.

- Biogas med og uden hyppig udslusning af gylle.

- Forsuring af gylle i stalden.

- Tilsætning af nitrifikationshæmmere til gødning.

- Udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.

Et konservativt bud

- De nævnte virkemidler og deres effekt på drivhusgasemissionen afspejler et realistisk muligt, men konservativt, bud på udbredelsen af de valgte virkemidler, ligesom vurderingerne er baseret på de nuværende rammevilkår omkring landbrugsproduktionen, siger en af forfatterne til rapporten, sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, til universitetets hjemmeside.

Forskerne vurderer, at udtagning af cirka 50.000 hektar kulstofrige lavbundsjorde, der i dag opdyrkes, vil have den klart største effekt med en potentiel årlig reduktion på 1,35 millioner ton CO2-ækvivalenter, som er alle drivhusgasser omregnet til CO2's effekt, i 2030.

Hvis alle fem virkemidler tages i brug, vil den samlede potentielle effekt årligt være mellem 1,70-2,75 millioner ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Det er imidlertid langt fra nok, hvis Danmark skal leve op til EU-aftalen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 80-95 pct. inden 2050, lyder det fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum og leder af Sustainability Science Center ved Københavns Universitet.

Hun roser forskernes arbejde, men påpeger, at vi er kommet for sent i gang med klimaindsatsen.

- Der er dælme langt igen. Det er dejligt, at man tager problemet seriøst, men vi mangler desværre fuldstændig en langsigtet plan for, hvordan vi skal komme ned på CO2-neutral, siger hun til videnskab.dk.

Jørgen E. Olesen er enig i, at man er kommet for sent i gang med en klimaindsats, og han savner også flere penge til forskningen over en flerårig periode end de tre år, som regeringen netop har afsat 90 millioner kroner til at forske i, hvordan landbruget bliver mere klimavenligt.

- Klimaproblematikken har været alt for overset i de hidtidige forskningsprioriteringer, inden for landbrug og fødevarer. Man har haft nok at gøre med pesticider og kvælstofudledning, så det er først for nyligt, at man er begyndt at opfatte klimaet som en akut udfordring for landbruget, siger han til videnskab.dk.