Siden 2002 har Brdr. Holst Sørensen A/S importeret Giant minilæssere fra den Hollandske fabrik i Oisterwijk. Siden begyndelsen har hverken Brdr. Holst Sørensen eller Tobroco Giant set sig tilbage.

For maskine nummer 20.000 er nemlig leveret til Sverige. Svanå Maskiner der er forhandler af Tobroco Giant i Sverige har solgt maskinen til Eskilstuna Pastorat. Modellen er en D337T X-TRA HD, der med lavt løfttårn giver ekstra løftekapacitet. Læsseren er fuldt udstyret med kabine, 3-punkts lift og 2 gears HD-transmission.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Godt nok har Tobroco Giant produceret maskine nummer 20.000, men derfor stilles de ikke tilfredse. Det sidste halvandet år har producenten sendt 5000 læssere ud af hallerne. Væksten skyldes ikke kun den høje efterspørgsel på minilæsserne, men i lige så høj grad den store variation af minilæsserne der går fra 20 til 76 hestekræfters motorer i vægtklassen 1100 til 6000 kilo.

Brdr. Holst Sørensen A/S i Obbekær lidt udenfor Ribe importerer Tobroco Giant minilæssere i både Danmark og Sverige.