Det var lige før professor Jørgen E. Olesen havde tryllestaven fremme for at finde løsningerne på klimaudfordringerne, da han mandag aften talte for omkring 150 landmænd på den traditionsrige planteaften, som Sagro afvikler i Aulum.

I hvert fald skulle der, hvad han kaldte tryllepulver til, for at løse to af de store udfordringer med metangas fra komaver og lattergas fra handelsgødning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbruget skal gennem en betydelig omstilling, hvis Danmark skal nå de internationale klimamål, sagde Jørgen E. Olesen.

Professoren fortalte, at én af måderne at binde mere C02 var, at landmændene skulle øge udbyttet af eksempelvis korn med 50 procent, og så lade det stå på marken, en fremgangsmåde, som han derefter straks efter helt logisk skød ned.

En anden metode er såkaldte Capture and storage-værker, der kan binde C02 i undergrunden.

Biogasanlæg hos Anders

Der skal dog bygges to til tre anlæg af denne type hver uge i de kommende 30 år, for at de har kapacitet til at binde nok C02.

En af dem, der rent faktisk gør noget, er kvægavler Anders Nørgaard fra Holstebro. Han har installeret et biogasanlæg på gården, og sat det i værk i sommers.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ikke mange, der har erfaringer med anlæg af denne type, så det var som at bygge en flyvemaskine i luften, sagde han.

Jørgen E. Olesen ser det, som en mulighed for danske landmænd at være i front, når det gælder klimavenlighed, for han tror, at klimaaftrykket på et tidspunkt vil blive en parameter i forhold til at markedsføre eksempelvis mælk.

Hans biogasanlæg, der havde en samlet entreprisesum på 10,7 millioner kroner, takket være en stor del egetarbejde, kan nu producere fire millioner kilowatt strøm, eller hvad der svarer til 1100 husstande.

I dag ryger meget store mængder varme ud i forbindelse med strømproduktionen, men det håber han på at kunne udnytte på sigt.

Efter de to indlæg deltes de fremmødte op i grupper og hørte på Sagros rådgiveres refleksioner over året inden for salgsafgrøder, kartofler og grovfoder.