- Den historisk tørre sommer har betydet, at jorden har fået en fantastisk struktur, og efterafgrøderne er blevet store og flotte i de forgangne måneder.
Sådan lyder konklusionen på den seneste vækstperiode fra Kasper Holm Kristensen, planteavlskonsulent og ekspert i reduceret jordbearbejdning hos LMO.
Han fortæller, at de store, velvoksne efterafgrøder forventes at stille en hel del mere kvælstof til rådighed for vårafgrøderne, end de plejer. Det skyldes, at det kvælstof, der har været til overs i sæsonen, hvor der ikke har været spist op grundet lavt udbytte, er samlet op og sidder i planten.
- Overordnet set er markerne i god stand og har meget gode betingelser for en flot vækst her til foråret. Vi kan jo desværre ikke spå om vejret, men hvis det holder sig nogenlunde tørt som nu, er vi derfor bestemt positive over for næste års vårafgrøder, siger Kasper Holm Kristensen fra LMO.
Optimale betingelser for pløjefri dyrkning
Han peger på, at de hastigt voksende efterafgrøder har givet jorden en rigtig fin struktur, som er værd at passe på.
- De gode efterafgrøder har lavet en fantastisk jordbearbejdning for os, og mange steder er der et utal af fine, små huller, som man skal passe på. Derfor må et klart råd lyde, at man ikke skal køre hen over den gode jord, når det bliver for vådt. Det pakker jorden sammen, og det kan give udfordringer senere hen, siger Kasper Holm og uddyber, at efterafgrødernes hastige vækst og naturlige jordbearbejdning også giver en oplagt mulighed for, at man kan så direkte i jorden og uden plov.
- Jorden har været meget bekvem, og når der er pløjet eller harvet, er jorden faldet rigtig fint her i efteråret. Den effekt vil stadig være til rådighed til foråret i en eller anden grad. Og sammen med gode efterafgrøder giver det optimale betingelser for at kaste sig ud i at forsøge at dyrke pløjefrit, siger Kasper Holm Kristensen.
- Derudover har de korsblomstrede efterafgrøder som bekendt lavet en masse rodgange nede i dybden. Derfor vurderer jeg det ikke som værende nødvendigt at lave hverken den dybe jordbearbejdning eller pløjning for den sags skyld. Så det er altså i år, man skal forsøge sig med det.
Et godt råd: Så tidligt
Kasper Holm Kristensen peger også på, at markens gode forudsætninger gør det oplagt at så vårafgrøderne tidligt. Ja, faktisk langt tidligere end almindeligvis.
- Hvis det bliver ved med at holde tørt, vil jeg være helt klar til at komme ud allerede i slutningen af februar for at så vårafgrøderne. Det er dog altid vigtig, at jorden kan bære, og at der er et fornuftigt såbed - men så er det ellers bare afsted, siger Kasper Holm og henviser til landsforsøgene, hvor der var tydelige gevinster ved at så vårafgrøder tidligt.
Eksempelvis gav havren et udbytte på cirka 85 hkg. ved en såning den 16./17. marts, mens en såning den 20. maj betød et udbytte på beskedne 45 hkg.
- Erfaringer viser, at det er nogenlunde det samme med både vårhvede og hestebønner. Så jeg ville tage chancen og så dem alle tre midt eller slut februar, hvis det altså holder tørt, afslutter Kasper Holm Kristensen, planteavlskonsulent hos LMO.
