Det bliver en helt unik udgave af New Hollands T9-serie, som ender hos dansk skov-entreprenør i Danmark i 2019.

New Holland har udvidet transmissionsvalget i den knækstyret T9-serie med AutoCommand. Det betyder trinløs transmission, og i forbindelse med Agromek 2018 kunne New Holland meddele, at den første trinløs New Holland T9-serie er solgt i Danmark.

- Traktoren skal opbygges med en flishugger, fortæller Brian Jørgensen, indehaver af Brunsborg Entreprenørservice, som er køberen af den første trinløse New Holland T9 i Danmark.

Der bliver derfor i den grad tale om en unik T9, som vil komme på arbejde hos Brunsborg Entreprenørservice i Lind i det vestjyske.

Flere ombygget traktorer

- Vi beskæftiger os hovedsageligt med opgaver i skoven, og til formålet har vi i forvejen fire New Holland-traktorer, som er specialindrettet til skov-opgaver, fortæller Brian Jørgensen, som på Agromek 2018 kunne lave det endelig håndslag med Skjern Maskinforretning om købet af den store T9 AutoCommand.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

På Agromek kunne man dog ikke beskue den store T9-serie, og istedet fik sønnen Emil Lemmer Jørgensen en model af traktoren i 1:32.

Hos Brunsborg Entreprenørservice råder man også over en New Holland T8.390, T7.270 samt 2x T7.315 . Alle er ombygget til skovarbejde.

- Opbygningsarbejdet begynder til sommeren 2019, og traktoren leveres til efteråret. Til foråret har vi derfor mulighed for at afprøve traktoren i marken, som en demonstrationsmaskine, fortæller Kaj D. Pedersen, Skjern Maskinforretning.