Efter den danske producent af sliddele, Mølbro, gik konkurs var fremtiden en smule usikker for de over 30 medarbejdere på den sjællandske maskin-fabrik.

Men kendte branche folk sprang til og købte Mølbro og fører i dag virksomheden videre - endda med god succes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På Agromek 2018, havde vi en fantatisk stor interesse, og det ser vi som en rigtig god modtagelse af Mølbro, som bestemt ikke er glemt i branchen, fortæller Peter G. Pedersen, medejer af Mølbro.

Sammen med Kaj D. Pedersen, som også er medejer af Dal-Bo og Peter Hansen, som er formand for maskinfabrikekn Thyregod. Peter G. Pedersen ejede inden 50 procent af den danske virksomhed til gylleudstyr i Grindsted med navnet Agrometer.

- Til sammen har vi over 150 års erfaring fra branchen, så vi mente ikke det kunne gå helt galt i dette projekt som ejer af en sliddele-fabrik, fortæller Peter G. Pedersen med et smil.

90 procent eksport

Årligt kommer der 3.000 ton stål igennem fabriksbygningerne hos Mølbro, som producerer sliddele til plove, harver, grubber og lignende, og i alt arbejder der 35 personer på fabrikken.

- Vi eksportere til 42 lande, og faktisk går 90 procent af produktionen til udlandet, fortæller Peter G. Pedersen