Agromek 2018 vil for mange blive husket som en messe med en rigtig god stemning, hvor købelysten var tilstede og hvor langt de fleste landmænd og maskinstationer havde en positiv tilgang til den nuværende situation, til trods for udfordringer på flere punkter.

Den positive stemning mærkede man også hos Brøns Maskinimport, som er den danske importør af græs- og høstmaskiner fra tyske Krone.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har i løbet af messen sultsolgt over 20 enheder, og 10 af dem er bigballepressere, hvor halvdelen var forventet og den sidste halvdel overraskede, fortæller Claus Fey, produktchef for Krone hos Brøns Maskinimport.

- Der vil altid være handler, hvor man har arbejdet op til Agromek, og det bliver besluttet, at man får handlen lukket på Agromek, hvor man kan give det endelig håndslag. Sådan var det tilfældet med fem pressere, mens vi faktisk også har solgt fem pressere, som vi ikke havde forventet inden Agromek blev skudt igang.

Den positive stemning giver mod for fremtiden, og på Krone-standen var det ikke kun pressere, som var populær.

- Der er også solgt river, skåræggere, vogne og finsnittere, så vi er ret så optimistiske for fremtiden, fortæller Claus Fey.