Med udsigt til at sænke energiforbruget med en tredjedel, hvis man benytter sig af pivot vanding frem for traditionelle vandingsmaskiner, har fået mange til at slå et smut forbi Bauer i Hal G på Agromek.

- Vi mærker virkelig en stor interesse for systemet på Agromek, fortæller Jacob Johnsen, salgschef for Bauer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der har allerede været 20 forbi til en snak om maskinen og fået tegnet maskinen op på deres bedrift, fortæller han og viser, hvordan hans kollega på standen hurtigt kan tegne systemerne ind på de aktuelle marker, og på den måde vise mulighederne for pivot-vanding.

På Agromek har man endelig afsluttet en aftale med en svensk grøntsagsavler, som i 2019 skal have et anlæg monteret, der skal dække 120 hektar.

- Men systemet er faktisk også ret relevant for eksempelvis kartoffelavlere, påpeger Jacob Johnsen.

Faste marker

- Pivotvandere giver fem millimeter vand i døgnet, hvor man ofte vandere med 25 til 30 millimeter med de traditionelle vandingsmaskiner, og vi kan nøjes med langt mindre vand i pivotvandere, da vi ikke har den store fordampning, da vandet sprøjtes ud over afgrøderne med lavt tryk og mere retningsbestemt på afgrøden.

Ulempen med pivotvandere er fleksibiliteten. Sættes en pivotvandere op, så flytter man ikke bare lige mark med anlæget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hver sektion kan udbygges op til 60 meter, og har man eksempelvis fem sektioner samt sammen, når kapaciteten ud på 45 hektar i en vending med anlægget.

- Med de stadig større og større marker i Danmark, er jeg sikker på, at der er en fremtid for denne type afvandingsmaskiner i Danmark, fortæller Jacob Johnsen.

Han påpeger desuden, at systemet styres hundred procent fra telefonen, så man ikke skal i marken hver gang anlægget skal startes eller stoppes.