Selvom Case IH ikke deltager på Agromek, har de alligevel sørget for, at det er muligt at opleve Tractor of the Year 2019: Maxxum 145 Multicontroller.

For lidt over to uger siden vandt Case IH's Maxxum 145 Multicontroller titlen som Tractor of the Year 2019 på Eima messen i Italien, skriver Case IH i en pressemeddelelse.

Maxxum 145 Multicontroller, der er udstyret med den nyudviklede ActiveDrive 8 transmission med dobbeltkobling teknologi.

Selvom at Case IH ikke deltager som udstiller på Agromek, vil det være muligt at opleve Maxxum 145 Multicontroller på stand 2618 i hal C. Dette er GreenTecs stand, og her vil Case IH traktoren være udstillet for at fremvise flere af de redskabsløsninger, som Kolding firmaet tilbyder.

Case IH traktoren udnyttes maksimalt, da der både er redskaber i front-, baglift og frontlæsser. GreenTecs Redskabsramme HXF 2802 vil være monteret på frontlæsseren sammen med en Grensav LRS 1602. Redskabsrammen er en meget fleksibel løsning, da man har et stort udvalg af redskaber til hæk- og hegnsklipning, som man hurtigt kan på- og afmontere. I frontliften vil der sidde en GreenTec Slagleklipper FF 132, der både klipper græs og knuser små afklippede grene som ligger på jorden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Afslutningsvis vil der være monteret en Spearhead Twiga FLEX 6000T armklipper, der har en arbejdsradius på 155 grader.

- Samarbejdet mellem Case IH og GreenTec om at have en Case IH traktor med på Agromek, har været aftalt længe, men at det netop også viser sig at være den nykårede Tractor of the Year, gør det jo bare lidt mere sjovt for os, udtaler Kim Brodersen, medejer hos GreenTec.

Tilstedeværelsen af en enkelt Case IH traktor skal ikke ses som et kursskifte vedrørende Case IH's deltagelse på Agromek. Case IH har ikke deltaget på en større indendørs messe i Danmark siden LIB messen stoppede i 2008. Man har i stedte har fokus på Agritechnica i Hannover og på at kunne lave lokale events i samarbejde med forhandlerne i både Danmark og Sverige, oplyser Case IH i pressemeddelelsen.